Luksusfælden19. februar 2019

Lars fra "Luksusfælden" gik til frisør en gang om ugen: Så ofte bliver han klippet nu

Lars, der deltog i aftenens udgave af "Luksusfælden", har skåret drastisk ned på frisørbesøgene, men han kan ikke helt undvære de professionelle klipninger
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/luksusfaelden_i_kolding_2.jpg
 Foto: TV3
- Hvis ikke jeg får hjælp af “Luksusfælden”, skal jeg bo hjemme ved mor og far resten af livet. Sådan lød Lars' umelding i aftenens udgave af "Luksusfælden".
Men da programmets rulletekster trillede over skærmen, stod det klart, at Lars alligevel havde formået at få vendt sin økonomisk synkende skude - og altså ikke stod til at bo hjemme hos mor og far i en alder af 35 år. Da SE og HØR fanger Lars i telefonen fortæller han, at det går godt med at overholde det budget, som eksperterne lagde for ham i programmet. - Det har været lidt svært, men det er gået, fortæller Lars til SE og HØR. I programmet stod fragtmanden meget fast på, at han hellere ville beholde sin bil end at flytte sammen med kæresten Luna. Siden er Lars dog kommet på andre tanker og har solgt sin bil. Artiklen fortsætter under billedet.
https://imgix.seoghoer.dk/luksusfaelden_i_kolding_10.jpg
 Foto: TV3
De økonomiske eksperter ville have Lars til at vælge mellem bilen eller kæresten. Foto: TV3
- Det var den eneste måde, min kæreste og jeg kunne flytte sammen på. Vi er ved at spare op til et indskud, fortæller den 35-årige koldingenser. I programmet blev der også fokuseret meget på, at Lars gik til frisøren en gang om ugen for at holde den plyssede frisure helt skarp. Det er der efter "Luksusfælden" skåret gevaldigt ned på, og nu svinger kæresten Luna trimmeren hjemme i stuen. - Ja, hun klipper mig hver 14. dag, og så går jeg til frisøren en gang om måneden, fortæller Lars.
- Jeg synes bare, det er rart at kunne sætte sit hår, og at det er flot, tilføjer han. Lars erkender også, at han har måtte høre meget for især sine mange frisørbesøg. - Folk har sendt links til mig, og jeg har fået hadekommentarer. Men jeg fortryder ikke, at jeg var med i "Luksusfælden", slår Lars fast, der drømmer om at købe et hus, når han en dag bliver gældfri.

Sponsoreret indhold