Luksusfælden24. november 2015

Morten nægter at flytte: - Min hjørnesofa kan ikke være der

’Luksusfældens’ to eksperter forsøger tirsdag aften at hjælpe 30-årige Morten. De har fundet en ny lejlighed, som Morten kan betale, men han nægter at flytte, fordi der ikke er plads til hans hjørnesofa
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/luksusfaelden_i_esbjerg_5.jpg
 (Foto: TV3)

Tirsdag aften er ‘Luksusfældens’ to eksperter rejst til Esbjerg for at hjælpe Morten. Og der er nok at tage fat på for de to eksperter, for den 30-årige sosu-medhjælper har med egne ord ”givet op” – han aner ikke, hvad han skylder.

Han ved bare, at han hver måned bruger alt for mange penge på alt fra smøger og cola til junkfood og mobiltelefoner – og Morten ved også, at han står over for en flytning, for han og kæresten har brudt med hinanden.

De to eksperter i ’Luksusfælden’ – Carsten Linnemann og Mette Reissmann – har fundet en ny og billig lejlighed, som Morten kan betale med sin sosu-hjælper-løn. Men der er ét problem. Der er nemlig ikke plads til Mortens hjørnesofa.

Og derfor nægter Morten at flytte – selvom det er den lejlighed, som han kan betale.

Det er dog ikke kun den stædige attitude, der volder Morten problemer. Den 30-årige fyr har også haft alt for mange uvaner i form af cigaretter, junkfood og alt for mange elektronikindkøb.

I alt har han – på ét år – brugt svimlende 5.000 kroner på sodavand, 13.000 på junk, mens hele 20.000 kroner er blevet brugt på cigaretter. Og det er vel at mærke penge, som den 30-årige sosu-hjælper ikke har.

Gælden har derfor sneget sig op på 252.000 kroner, og der er lange udsigter til, at Morten bliver sin gæld kvit, hvis han da ikke snart lægger sin livsstil om – eller flytter ind i en billig lejlighed.

Se klippet fra aftenens program her. Og se med i aften kl. 20.00 på TV3, om det lykkes eksperterne at hjælpe Morten.

Sponsoreret indhold