Luksusfælden10. maj 2016

’Luksusfælden’ i chok: Har aldrig mødt så VILDT et tilfælde

Tirsdag aften møder ’Luksusfældens’ eksperter deres mest grelle tilfælde til dato. Selv om Kim er blot 22 år, har han en gæld på over 1,1 mio. kroner – og situationen er så alvorlig, at eksperterne end ikke kan lægge et budget til ham. Men de vil alligevel forsøge at hjælpe
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/lf_soeborg.jpg
 Foto: TV3)

Tirsdag aften er 'Luksusfældens' to eksperter rejst til Søborg for at hjælpe Kim. Han er 22 år – og ligner på alle måder alle andre 22-årige. Men under overfalden er historien en helt anden.

Kim har nemlig ikke bare store problemer med sin økonomi. Han har helt uoverskuelige problemer. Faktisk står det så slemt til, at de to eksperter må hente ekstra hjælp fra en anden ekspert.

Kim har nemlig haft utallige virksomheder – der alle er gået konkurs. Og nu sidder den unge fyr tilbage med en gæld på hele 1.142.000 kroner. Og der er ingen udsigt til, at han overhoved kan blive gældfri.

De to eksperter har derfor allieret sig med en revisor med speciale i virksomhedsøkonomi. Og sammen kan de hurtigt se, at Kims situation er meget sort.

For Kim ejer intet af værdi. Og han bruger alt for mange penge på fornøjelser. Alene på ét år har han brændt 192.000 kroner af på "ting og sager". Alene 62.700 kroner er gået til ferier.

Der er altså ingen udsigt til, at han kan blive gældfri.

- Vi har jo intet at forhandle med dine kreditorer om, siger Carsten Linnemann til Kim.

Situationen bliver ikke bedre af, at Kim hverken har betalt skat eller moms i nogen af sine virksomheder – i stedet har han bare stiftet nye virksomheder, både rengøringsvirksomheder og massagebutikker, der nu alle er gået konkurs.

- Kim… din gæld stiger hver dag med hele 300 kroner, siger Mette Reissmann til Kim.

I alt skylder Kim penge til 52 forskellige kreditorer – og gælden er altså havnet på den forkerte side af 1 million. Derfor er eksperterne godt klar over, at de står over for en helt særlig opgave, hvis de på nogen måder skal kunne hjælpe Kim.

Se, om det lykkes i aften kl. 20.00 på TV3. Og se et klip fra aftenens program herunder:

Sponsoreret indhold