Luksusfælden2. april 2019

"Luksusfælden"-hustru efter kaos: Jeg har fået en ny mand

Jens fra "Luksusfælden" var ved at smadre parrets økonomi, men nu ser det ud til, at Jens er begyndt at ændre sine prioriteter
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/screen_shot_2019-04-02_at_16.31.07_0.png
 Foto: TV3

I aftenens udgave af "Luksusfælden" kom eksperterne på en noget anderledes opgave.

Her skulle de forsøge at få den bilglade Jens på ret køl, inden han smadrede familiens økonomi totalt.

Og det ser ud til, at Jens er begyndt at stoppe med at holde sin økonomi skjult for sin kæreste Lisbeth, som eller var tilfældet tidligere.

Det fortæller en glad Lisbeth til SE og HØR over telefonen.

- Jeg er så glad. Det hele er gået som det skulle. Vi har fået lagt alle kortene på bordet, og det kører bare, lyder det for Lisbeth.

Jens havde det meget med at skjule hemmelige opsparinger for sin kæreste, men den tid er også slut for parret.

- Vi deler alt nu. Jeg har fået en ny mand, fortæller Lisbeth.

Selvom alt kører for parret, så vil der stadig gå en rum tid, før parret er helt gældsfri.

Og det er selvfølgelig kun, hvis alt går efter planen.

- Vi er gældsfri om 12 år, hvis det går, som vi regner med, lyder det fra Lisbetth.

"Luksusfælden" bliver vist hver tirsdag klokken 20.00 på TV3.

Se klippet med parret nedenunder:

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree

Sponsoreret indhold