Luksusfælden28. februar 2023

"Luksusfælden": Christian har to huse, kæmpe gæld – og PTSD

Christian fra Viborg kæmper med PTSD efter at have været udsendt i Afghanistan. Det er en af grundene til, at det er gået helt skævt med han og hustruen Sarahs økonomi, og at parret har meldt sig til “Luksusfælden”
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
"Luksusfælden": Christian og Sarah i chok over diversepost
 Video: Viaplay Group

I Viborg bor Sarah og Christian i en lejet lejlighed med hans to børn. Og det selv om Christian ejer et hus ude på landet, som han endda har købt kontant.

Men huset trigger Christians PTSD, som han kæmper med, efter han i 2009 var udsendt i Afghanistan.

Rundt om huset vokser der nemlig nu majsmarker, og det minder Christian om hans værste mareridt.

– Jeg har set talibanere ligge i baghold derinde, siger han i dagens afsnit af “Luksusfælden”.

Det er tydeligt, at han er meget påvirket af den tid, han var udsendt.

Christans hustru kunne se, at det ikke var sundt for ham at bo i huset, der var omgivet af majsmarker.
Christans hustru kunne se, at det ikke var sundt for ham at bo i huset, der var omgivet af majsmarker.
 Foto: Viaplay Group

– Jeg har i en alder af 24 år set, hvor ondskabsfulde mennesker kan være mod hinanden. Og jeg har de sidste 12 år prøvet at kapere, at det ikke sker i Danmark. Jeg føler mig stadig fanget i en rigtig svær verden.

Derfor er huset ved majsmarkerne lejet ud, mens parret har nok at se til i deres nuværende bolig.

Sarah bekymrer sig nemlig dagligt om Christians gæld, og hun frygter, hvad fremtiden for dem bringer. Men hverken hun eller Christian handler på deres frygt.

I stedet er deres forbrug stukket af, og frem for at levere den dyre, leasede elbil tilbage og sælge Christians motorcykel, sker der ingenting.

Se klippet fra dagens afsnit af “Luksusfælden” i videoen øverst i artiklen.

Du kan se “Luksusfælden” på Viaplay nu eller TV 3 i aften klokken 20.

Sponsoreret indhold