Luksusfælden9. november 2021

"Luksusfælden"-Camilla har voldsom gæld: Fredagsslik er vigtigere end forsikringer

Da eksperterne drager mod jyske Glesborg, er det for at besøge en ganske forgældet Camilla, der har alt andet end styr på og overblik over sin økonomi
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/camilla_-_luksusfaelden1.jpg
 (Foto: NENT Group)

”Luksfælden”-eksperterne Louise Fredbo-Nielsen og Kenneth Hansen kommer på en gedigen opgave, da de i sæsonafslutningen af det populære program skal forsøge at hjælpe Camilla ud af sin økonomiske knibe.

Camilla betaler slet ikke af på sin gæld, som på nuværende tidspunkt er vokset til mere end 700.000 kroner.

Men hun har ingen penge, mener hun.

Alligevel bruger hun 2000 kroner om måneden på cigaretter – og har desuden givet sin kun syvårige datter adgang til sit dankort, så hun kan købe spil på sin mobiltelefon og få bragt pizza ud – også selv om pizzeriaet ligger 250 meter fra Camillas hjem.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/camilla_-_luksusfaelden2.jpg
 (Foto: NENT Group)

Camilla har en misligeholdt gæld på 12.800 kroner hver måned. Foto: NENT Group

Men Camilla træffer flere uansvarlige beslutninger.

Hun har nemlig droppet forsikringerne - igen fordi hun ikke har råd, mener hun. Alligevel bruger hun mellem 300 og 400 kroner om måneden på chips, chokolade og fredagsslik.

Artiklen fortsætter under videoen ...

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree

Og derfor forsøger eksperterne at vise hende, hvor voldsomme konsekvenser det vil have, hvis fx ubudne gæster bryder ind i hendes hjem – og det således ikke er muligt at få udbetalt penge fra en forsikring.

Du kan se sæsonafslutningen af ”Luksusfælden” på Viaplay allerede nu og i aften klokken 20.00 på TV3.

Sponsoreret indhold