Luksusfælden27. oktober 2020

"Luksusfælden": 35-årige Dennis’ spontane livsstil har givet ham en gæld på 1,3 millioner

Hver måned har Dennis fra Sakskøbing 23.500 kroners misligholdt gæld i budgettet. Også kærligheden hænger i en tynd tråd, så nu tilkalder han ”Luksusfældens” hjælp
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sakskoebing_1.jpg
 Foto: NENT GROUP/Viaplay og TV3

Efter bare et halvt år sammen har Dennis, 35, og Pernille, 22, allerede haft et turbulent forhold.

Flere gange har taget konsekvensen af Dennis impulsive forbrug og hans tårnhøje gæld, og nu er Pernille igen flyttet fra Dennis bolig i Sakskøbing på Lolland og tilbage til Vanløse.

Det får i aftenens ”Luksusfælden” på TV3 Dennis til at træffe en hurtig – og muligvis også lidt forhastet – beslutning. Han siger sin lejlighed op for at rykke til Vanløse med Pernille, uden helt at gennemtænke detaljerne.

For Dennis’ søn fra et tidligere forhold bor nemlig på Lolland. Ligesom hans job ligger her.

Og så er økonomien ikke ligefrem til en spontan flytning.

https://imgix.seoghoer.dk/sakskoebing_2.jpg
 Foto: NENT GROUP/Viaplay og TV3

Dennis vidste godt, det stod slemt til. Men nok ikke helt så slemt (Foto: NENT GROUP/Viaplay og TV3)

intet af værdi

Eksperterne Sesilie Munk Stenerup og Kenneth Hansen undersøger Dennis’ økonomi til bunds, og her finder de en svimlende gæld på intet mindre end 1,3 millioner kroner.

Samtidig har den 35-årige far intet af værdi.

- Det er jo helt åndsvagt. Fuldstændig sindssygt, lyder det fra Dennis.

Gælden består af forbrugslån, køb på kredit, gæld til venner og familie og en kæmpemæssig gæld til det offentige, forklarer eksperten Kenneth Hansen.

Over en længere årrække har Dennis fået udbetalt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste – i alt én million kroner er blevet sat ind på hans konto – dog uden at han har betalt skat af pengene.

Det fik han nemlig aldrig lige ordnet, da livet gik stærkt i slutningen af tyverne.

Se eksperterne fremlægge én af de største poster med misligholdt gæld i programmets historie:

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree

Kæmpe gældspost

Den sidste post på tavlen chokerer dog både eksperterne og parret fra Sakskøbing.

På kolonnen for den misligholdt gæld skal der i Dennis tilfælde ligge hele 23.500 kroner – om måneden.

- Jeg troede slet ikke, det var så slemt. Det er virkelig mange penge, lyder det fra Pernille.

Hans partner Pernille har altid sparet op. Nu føles det dog som om, hun står tilbage med en del af regningen fra Dennis’ vilde liv.

Og spørgsmålet er da også, om 22-årige Pernille vil blive ved Dennis side, når det fremtidige budget ligger klar på bordet.

Følg med i ”Luksusfælden” på TV3 klokken 20.00 eller på Viaplay.

Sponsoreret indhold