Luksusfælden7. april 2021

Louise smed break-up-bombe: Det så du ikke i "Luksusfælden"

At blive single var den rette beslutning, mener Louise, men hun skulle lige puffes lidt til, før den endelige beslutning med taget
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/lf26_e07_02_frederikssund.png
 Foto: NENT Group Danmark

Fra aldrig at blive gældfri til gældfri under ni år. Livet for Louise bliver stort set vendt helt på hovedet, da vi møder hende i det nyeste afsnit af "Luksusfælden".

For at få livet og økonomien til at hænge sammen, skulle hun nemlig skaffe sig en ny bolig, nyt studiejob, nye vaner og sige farvel til sin bil.

Og ikke mindst smed hun i afsnittet bomben om, at hun valgte at gå fra kæresten og faren til deres to børn, Stefan.

Artiklen fortsætter under videoen ...

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree

En beslutning, der virkelig har været med til at få hende på rette vej, fortæller hun til SE og HØR. Men det er slet ikke alt om beslutningen, der bliver vist på tv.

- Det hele bliver overhovedet ikke vist. Det bliver klippet sammen på en måde, som om jeg pludseligt tager beslutningen, fortæller den 23-årige mor.

- Jan (Swyrtz, red.) spørger mig om, hvad min plan er fremadrettet. De har brug for en afklaring i forhold til Stefan, fordi vi havde været on-off i et stykke tid. Vi har en dialog sammen om det, men det er faktisk dem, der starter med at spørge ind til det, fortsætter hun.

Eksperterne havde nemlig brug for en klar melding, så de vidste, hvor mange penge de havde af rykke rundt med i hendes fremtidige budget. Det var også en måde at få Louise til at være mere ærlig over for sig selv, fortæller hun.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/lf26_e07_01_frederikssund.png
 Foto: NENT Group Danmark

Da Louise bliver spurgt, hvorfor hun flygter fra hverdagen, erstattes smilet med tåre. (Foto: NENT Group Danmark)

- De gør sådan, at jeg ikke kan løbe fra virkeligheden, siger hun.

flugt fra hverdagen

Før besøget fra "Luksusfældens" eksperter brugte hun rub og stub på at flygte fra hverdagen, og Louise var endt med en gæld på en halv million kroner.

Men nu har hun fået barberet de månedlige 15.000 kroner, hun brugte på indretning, børnene, junkfood og personlig pleje, godt og grundigt ned.

Og siden programmet er det da også gået godt med at overholde det nye budget, fortæller hun.

- "Luksusfælden" har virkelig sparket mig i den rigtige retning. Det har ikke været meganemt, men jeg har overholdt budgettet, som jeg skal. Hele processen har været svær med vaner, der skal ændre sig, siger hun og fortsætter:

- I stedet for at bruge penge på det, der har fået mig væk fra hverdagen, har jeg måtte konfrontere det, der er svært. Jeg har derfor været rigtig meget i terapi og til psykolog, og det har bestemt også hjulpet på min økonomi.

Louises drøm om hus og have må stadig lade vente på sig, men hun håber, det bliver mere realitisk på et tidspunkt. Om et år er hun færdig med sin HF-uddannelse, og så skal hun forhåbentlig i gang med at opfylde en anden drøm, nemlig at blive uddannet psykolog.

Holder hun planen, er hun gældsfri om otte år og ni måneder.

Du kan se det næste afsnit af "Luksusfælden" på Viaplay allerede nu.

Sponsoreret indhold