Luksusfælden22. oktober 2019

Løj for eksperterne: Sådan går det "Luksusfælden"-Martin i dag

Martin fra Odense var i alvorlige problemer i dagens afsnit af "Luksusfælden". Nu fortæller han, hvordan det er gået efter programmet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/odense2.jpg
 Foto: TV3

I dagens afsnit af "Luksusfælden" mødte seerne 47-årige Martin, der levede et flamboyant liv i Odense.

Med hang til stribevis af restaurantbesøg, drinks på barer, østers og champagne, havde han kørt sin økonomi i sænk.

Hele 700.000 kroner var gælden kommet op.

Nu er der så gået flere måneder siden, at "Luksusfældens" eksperter har været forbi i Odense, men har Martin kunne holde sin økonomi i kort snor?

Martin har ikke selv haft lyst til at stille op til interview, men fortæller via TV3, at han har været glad for sin deltagelse i programmet.

"Jeg har været meget glad for at være med i "Luksusfælden". Det var noget af et wake up call. Eksperterne gav mig det spark, jeg havde brug for, for jeg havde kørt den for langt ud," udtaler Martin.

Martin løj over for eksperterne i programmet, men hvis man skal tro Martins ord, så går det godt med at holde budgettet.

"Jeg holder alt, hvad vi har aftalt, og har lagt mit liv helt om. Jeg går ikke i byen mere, men laver i stedet mad og har gæster derhjemme. Jeg er alt i alt meget glad og ser lyst på fremtiden nu,” fortæller Martin.

"Luksusfælden" bliver vist hver tirsdag klokken 20.00 på TV3.

Se klippet nedenunder, hvor eksperterne besøger Martin:

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree

Sponsoreret indhold