Lars i Luksusfælden: Her får han sandheden at vide om sin gæld

I aften er Luksusfældens to eksperter rejst til Vamdrup i Sydjylland. Her bor 47-årige Lars sammen med sin kæreste Anni. Og Lars har mere end brug for de to eksperters hjælp, for han har en stor gæld fra et tidligere forhold.
- For at sikre min fremtid med Anni er jeg nødt til at få ryddet op i fortid, siger Lars til de to Luksusfælden-eksperter.
Men Lars aner ikke hvor mange penge han skylder, eller til hvem.
LÆS OGSÅ: Får kæmpe gælds-chok i Luksusfælden: Her besvimer hun
Eksperterne Jan Swyrtz og Carsten Linnemann kommer med andre ord på noget af et detektivarbejde for at finde frem til, hvor Lars skylder penge - og ikke mindst hvor meget.
Selv regner Lars, der er arbejdsløs efter en rygskade, med, at han skylder i omegnen af 400.000 kroner, men de to eksperter finder andre gældsposter, og gælden ender med at være på mere end 600.000 kroner, som du kan se i dette klip.
Se klippet her - og se, om det lykkes de to eksperter at få Lars' økonomi på ret køl i aften kl. 20:00 på TV3.