Luksusfælden15. oktober 2019

Gik amok i narkorus: Sådan går det "Luksusfælden"-deltager i dag

Jeanette prøvede at komme økonomisk på benene igen efter en mørk fortid, men det viste sig at blive svært
https://imgix.seoghoer.dk/viby_6.jpg
 Foto: TV3

31-årige Jeanette, der bor i Viby ved Aarhus med sin datter, skulle forsøge at rydde op i sin mørke fortid.

Jeanette har tidligere taget mange stoffer, og i en narkorus knuste hun en stribe butiksruder.

Omkostningerne fra hærværket har været en tikkende bombe under Jeanettes økonomi.

"Luksusfælden"-eksperterne lagde et budget for Jeanette, og så krævede de, at hun solgte nogle af sin dyre ejendele.

Jeanette havde ikke overholdt eksperternes vejledning, og da hun blev konfronteret med det, så brød Jeanette sammen for rullende kameraer.

SE og HØR har været i kontakt med Jeanette for at høre, hvordan det går, efter programmet er slut.

Den 31-årige mor skriver i en SMS, at alt kører nu.

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/viby_5.jpg
 Foto: TV3

Jeanette bliver trøstet af sin veninde. Foto: TV3

"Det går godt. Det har hjulpet mig, at "Luksusfælden har været her. Jeg har fået mere overskud i hverdagen," skriver Jeanette.

Udover at have fået bedre styr på sin økonomi, så er Jeanette også begyndt på uddannelsen som SOSU-hjælper.

Her får Jeanette praktikløn, hvilket er en del mere end SU.

"Jeg fået lagt et budget, og jeg låner ingen penge. Jeg er startet på SOSU-hjælper uddannelsen, hvilket betyder, at jeg slipper for at komme på SU," skriver Jeanette.

"Luksusfælden" bliver vist hver tirsdag klokken 20.00 på TV3.

Se klippet nedenunder, hvor Jeanette bliver konfronteret af eksperterne:

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree

Sponsoreret indhold