Luksusfælden3. marts 2020

Danni slog op på landsdækkende TV: Nu kører det!

26-årige Danni betalte regninger med nye, dyre lån og boede hos ekskæresten uden at betale husleje
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/aalborg_1.jpg
 Foto: NENT GROUP/Viaplay og TV3

26-årige Danni måtte tilkalde TV3-programmet "Luksusfældens" eksperter for at få styr på en kulsejlet økonomi, der med Carsten Lindemanns egne ord var 'ved at gå op i flammer'.

I et forsøg på ikke at være for stor en byrde for ekskæresten Mille, besluttede han sig for at flytte fra hende indtil der kom bedre styr på pengene.

Men Danni blev boende hos Mille - bare uden at betale huslejen. I stedet brugte han flere penge end han tjente på familie-pizzaer, smøger og ture på tanken.

Kontoen var altid tom umiddelbart efter den første i hver måned. Og gældspiralen blev mere og mere omfattende.

- Jeg kastede med pengene

For Danni var det i starten grænseoverskridende at medvirke i programmet.

- Jeg var bange for, hvad de ville finde. Når ens økonomi bliver gennemrodet, lagt frem på et bord, og oveni købet på TV foran hele Danmark, bliver man nervøs for, hvad der dukker op, fortæller han til Se og Hør.

Men "Luksusfælden" endte med at give Danni det overblik, som han manglede.

- Det kører! Det troede jeg ellers aldrig. Jeg var vant til at løbe rundt og slukke ildebrande, når det var lige ved at gå galt. Jeg kastede jo med pengene, siger han, og fortsætter:

- Nu har jeg lært at tage det hele i opløbet.

https://imgix.seoghoer.dk/aalborg_6.jpg
 Foto: NENT GROUP/Viaplay og TV3

Apropos slukning af ildebrande, havde eksperterne i programmet skaffet Danni et bål, der symboliserede hans gæld, som langsomt blev værre. Foto: NENT Group /Viaplay og TV3

Fik en lang snak med Mille

Hvad angår Danni og Milles turbulente forhold, så er gnisterne ikke helt forsvundet mellem de to - selvom Danni og hans gældsspiral stod i vejen for parrets drømme.

- Vi taler stadig sammen, Mille og jeg. Men mest som venner, selvom hun er ret interesseret i at bygge forholdet op igen på et tidspunkt, siger Danni efter programmet har været sendt.

- Den snak vi har i afsnittet var meget længere efter kameraet blev slukket. Der var også nogle andre ting, vi skulle vende, siger han og uddyber:

- Det vigtigste er, at jeg får styr på det hele. Og mander mig op overfor Mille, som der også bliver sagt i programmet. Og så må vi se, hvad der sker med os.

I dag er Danni glad for al den luft, der er kommet i budgettet. Han er på forkant med regninger og kreditorer. Og Danni har råd til både spontan biftur og familiepizza - også midt på måneden.

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree

Sponsoreret indhold