Luksusfælden23. februar 2021

146 besøg hos den lokale slagter: Luna fra ”Luksusfælden” står i lort til halsen

Det er et sæt måbende ”Luksusfælden”-eksperter, der besøger Luna fra Randers
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/luna_fra_luksusfaelden_staar_i_lort_til_halsen.jpg
 (Foto: NENT Group)

Det er ikke sjældent, at eksperterne fra det populære TV3-program ”Luksusfælden”, kommer på gedigne opgaver, når de rejser rundt i det ganske land og forsøger at hjælpe danskerne ud af diverse, økonomiske kniber.

Og det gør sig således også gældende i aftenens afsnit af programmet, hvor Sesilie Munk-Stenderup og Kenneth Hansen tager en tur til Randers:

- Du står i lort til halsen, lyder ordene fra Kenneth Hansen, da han forsøger at forklare Luna, hvor galt det i virkeligheden står til med hendes økonomi.

Artiklen fortsætter under videoen …

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree

Luna fra Randers er enlig mor til tre børn. Og det er de færreste, der er klar over, at hendes økonomi er kørt helt i sænk.

For selv om Luna er studerende, så holder det hende ikke tilbage, når hun skal en tur i IKEA, på restaurant, hvor hun gladelig betaler for veninderne, eller når hun besøger sin lokale slagter.

På bare et år har Luna nemlig besøgt slagteren intet mindre end 146 gange. Hun er nemlig ude efter lette løsninger, når det kommer til mad.

Artiklen fortsætter under videoen …

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree

Luna er lidt af en Instagram-stjerne med mere end 20.000 følgere – og det er vigtigt for hende at skildre sandheden.

Men den er der imidlertid ingen, der kender til.

Se, hvordan det går i aftenens afsnit af ”Luksusfælden”, når Sesilie Munk-Stenderup og Kenneth Hansen beder Luna smide facaden og gå til bekendelse på Instagram.

Du kan se ”Luksusfælden” tirsdag aften klokken 20.00 på TV3.

Sponsoreret indhold