Joakim er skuffet: Olivia er fuld af løgn

Foto: TV3

På lørdag er der finale i "Love Island", og derfor går den sidste uge af programmet med, at deltagerne skal finde ud af, om de virkelig er så vilde med deres partnere, som de prøver at give sig ud for at være.

Samtidig vil der hver aften blive sendt deltagere ud af programmet.

Olivia, der igennem hele sæsonen har skiftet partner, som vi andre skifter underbukser, kommer på glatis i aftenens afsnit af "Love Island". 

Hun skal nemlig igennem en løgnedetektortest.

Her bliver hun blandt andet spurgt, om hun kan se sig selv være sammen med partneren Joakim, når de kommer hjem til Danmark igen. Hun bliver også spurgt, om hun har tænkt på andre fyre, mens hun har været sammen med Joakim.

Til det første spørgsmål svarer hun ja, mens hun til det næste svarer nej.

Løgnedetektoren er dog ikke helt af samme overbevisning, og den fortæller, at Olivia er fuld af løgn.

Et hårdt slag i maven for hendes partner, der sidder og ser hele Olivias løgnedetektortest, mens den foregår. 

- Jeg føler virkelig, at jeg har såret en person, som jeg holder sindssygt meget af, og som jeg ikke vil miste, siger Olivia efterfølgende, mens hun forsøger at holde tårerne tilbage. 

Se klippet herunder

Artiklen fortsætter efter videoen

Efter løgnedetektortesten tager Olivia en snak med Joakim.

Men den går måske ikke helt, som hun havde planlagt. 

Her fortæller Joakim nemlig, at han er ret skuffet over de ting, der er kommet frem i forbindelse med testen. 

Olivia bliver dog ved med at påstå, at hun er virkelig forelsket i Joakim. Selvom testen altså viser noget lidt andet. 

"Love Island" bliver sendt på TV3 klokken 22.00. 

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close