Ingen tvivl: De vinder "Love Island"

Foto: TV3

I aften bliver det næstsidste afsnit af "Love Island" vist på TV3 og Viaplay, og så står det klart, hvilke fire par, der er med, når der i morgen er finale efter 42 afsnit fra kærlighedsøen.

Siden i går har seerne kunnet stemme på, hvem der skal vinde "Love Island", og afstemningen er stadig åben indtil en gang i aften. 

Men tager man et kig hos Danske Spil kan man finde et lille pejlemærke for, hvem der løber afsted med pengepræmien på 250.000 kroner. 

Danske Spil annoncerede nemlig tidligere på ugen, at de havde startet odds på vinderparret i TV3's kærligheds program.

Her startede Julie og Oliver med at ligge på odds 3,00, og siden er deres odds for at vinde programmet nærmest styrtdykket.

I dag ligger deres odds på 1,75. Det betyder også, at de er Danske Spils favoritpar til at vinde den første danske udgave af "Love Island". 

Det betyder også, at odds på Julie og Oliver er lavere end på Jonas og Ida, der ellers havde de laveste odds, da væddemålet blev sat i gang. 

Jonas og Ida startede på odds 2,50, og i dag er deres odds kun faldet til 2,40. 

Hos Danske Spil havde de en god forklaring på, hvorfor Jonas og Ida var deres favoritpar til at vinde, da væddemålet gik i gang. 

- Jonas og Ida har sagt åbent, at de er kærester. Det samme har Oliver og Julie, så allerede der har de to par et forspring i forhold til de andre par. Men man skal også tage med i overvejelserne, at det er seerne, der bestemmer, og her får man klart indtrykket af, at især Jonas er populær. Derfor ligger Jonas og Ida til odds 2,50 som vindere lige nu, og Oliver og Julie til odds 3,00, sagde Mads Mortensen, der er oddssætter hos Danske Spil forleden. 

Men siden er der altså blevet skiftet mening. 

Efter Juliver og Jonas og Ida kommer Olivia og Joakim, der lige nu har odds 5,00 hos Danske Spil.

Bookmakerne har dog ingen tiltro til hverken Kasper og Josefine eller Jacob og Nathalie. Her giver bookmakerne henholdsvis penge 12,00 og 20,00 gange igen. 

Det skal dog pointeres, at alt stadig kan nå at ske i "Love Island", der først finder sin vinder, når programmet sendes klokken 22.00 i morgen aften.

Der kan i øvrigt stadig stemmes på ens foretrukne vinderpar i "Love Island"-appen. 

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close