
"Love Island"-Thomas har skiftet navn: Gør det for min søn
LÆS OGSÅ: BRØD GRÆDENDE SAMMEN UNDER FINALEN
Når julemaden er fordøjet, og den sidste nytårsraket er skudt af, bliver Danmark en vaskeægte realitybaby rigere, når Thomas og Amalie Maria fra "Love Island" bliver forældre for første gang.
Tv-parret skal have en søn, som allerede nu har fået navnet Atlas. Før hans ankomst har den kommende far set sig nødsaget til at tage en stor beslutning.
"Love Island"-deltageren hed før Reinhold Nielsen til mellem- og efternavn, men det hedder han ikke længere.
- Jeg har valgt at skifte efternavn, da jeg snart skal have en søn og længe har haft overvejelser om at skulle skifte til mine plejeforældres efternavn, fortæller Thomas til SE og HØR.
Han hedder nu Thomas Rasmus Seest, og det refererer altså til realitystjernens plejeforældre, som i højere grad ved har mor og far end hans biologiske forældre, som begge var stofmisbrugere.

Thomas har længe drømt om at få fjernet sit gamle mellem- og efternavn, og nu hvor Atlas snart melder sin ankomst, var han ikke i tvivl om, hvad han så skulle hedde.
- Det skal selvfølglig være mine plejeforældre, da det er dem, der har været der for mig hele livet, og dem jeg har ubetinget kærlighed til, forklarer Thomas.
- Jeg tog et valg om at skifte efternavn, så jeg faktisk intet har at gøre med mine biologiske forældre mere på papiret, uddyber han.

Thomas' biologiske forældre kommer heller ikke til at have det ærefulde hverv af farmor og farfar - i hvert fald ikke til at starte med.
- Atlas skal vokse op med den tro, at hans farmor og farfar er mine plejeforældre, også senere i livet skal han så vide, at han har t sæt farmor og og farfar. Men de primær er mine plejeforældre.
- Jeg skylder mine plejeforældre alt, og jeg elsker dem over hele mit hjerte, lyder det fra realitystjernen.