
"Love Island"-Thomas fortryder sin opførsel: Har taget drastisk beslutning
LÆS OGSÅ: LEGENDE SVINER NY "LOVE ISLAND"-SÆSON
- Jeg fik det virkelig, virkelig dårligt, da jeg så afsnittet. Jeg blev ked af måden, jeg er på. Det var virkelig ubehageligt at se, siger Thomas Reinhold Nielsen blot få sekunder inde i interviewet med SE og HØR.
I dagens afsnit af "Love Island" går det helt galt mellem den tatoverede tv-tyr og Alberte Pitter. Deres relation smuldrer, og især Thomas er grov over for sin partner på det tidspunkt.
Det er han fuldt ud bevidst om, at han fortryder inderligt sin opførsel.
- Jeg ved godt, hvorfor jeg gør, som jeg gør, men det ved resten af Danmark jo ikke. De tror bare, jeg er en fucking idiot, siger Thomas.
Hvorfor gør du så, som du gør?
- Det har ligget til min opvækst at være sådan. Jeg har set det hele mit liv fra mine forældre, så jeg er måske bare lidt ligesom dem. Det er nødvendigt for mig at være sådan i pressede situationer.

Thomas har tidligere fortalt til SE og HØR, at hans forældre var stofmisbrugere, og at han som ganske lille blev flyttet til en plejefamilie.

Slut med sprut
Thomas er helt klar over, at hans opførsel i dagens afsnit af "Love Island" ikke kan undskyldes. Han forklarer dog, at han var relativt fuld, og alkoholen gør intet godt for hans person.
- Jeg har ikke drukket alkohol siden januar, fordi jeg ved, at jeg bliver sådan, når jeg bliver fuld. Det bliver forstærket, når jeg får alkohol, og det gør det stadig den dag i dag, så derfor har jeg valgt ikke at drikke mere.
- Det er ikke svært. Jeg kan godt drikke et glas vin, men jeg drikker mig ikke fuld længere, forklarer Thomas.
Samtidig understreger realityfyren, at han sagde undskyld til Alberte, da de kom hjem fra optagelserne for knap et år siden, og så sent som i går sendte han hende endnu en undskyldning.
Han forstår også godt, at seerne reagerer negativt på hans opførsel.
- Det er ikke så rart, men jeg lægger mig fuldstændig fladt ned. Jeg kan godt forstå, at folk tænker sådan her om mig, det giver god mening, siger Thomas.
