
"Love Island"-Liv: Derfor løj jeg på tv
LÆS OGSÅ: Liv fra "Love Island" arbejder som stripper: Tjener nemt 40.000 kroner om ugen
De sidste tre år har "Love Island"-deltageren Liv Jakobsen levet af at danse og smide tøjet for penge.
Til daglig arbejder hun nemlig som stripper.
Et job, der ifølge hende selv deler vandene.
Enten skræmmer det mænd væk, eller også bliver de så fascinerede, at de ender med at date hendes job, og ikke hende som person.

Derfor valgte Liv en lidt alternativ strategi, da hun tjekkede ind på "Love Island" og skulle møde de andre deltagere.
- Jeg arbejder med mennesker, fortalte Liv de andre i villaen.
Og hendes lille hvide løgn, var der en helt særlig grund til.
- Jeg ville gerne have, at folk skulle have et indtryk af, hvem jeg var og ikke skulle dømmes ud fra at være stripper, fordi der er ofte nogen der har fordomme omkring det, siger Liv til SE og HØR.
Til Livs store overraskelse var modtagelsen fra de andre håbefulde single over alt forventning.
- Det var en succes, at folk tog så godt i mod det. De var alle sammen virkelig søde og dømmede mig ikke.
Liv blev fascineret af strip, da hun efter et langt forhold trængte til at slippe sig løs og give den gas sammen med sin veninde, og særligt pengene og opmærksomheden ved at danse og smide tøjet holder hende fast i arbejdet.
