Reality16. oktober 2019

"Love Island"-Jonas om "Årgang 0"-babe: Hun er mere end en klient

Siden september er Jonas Korsgaard og Mathilde Beuschau kommet tæt på hinanden i træningscentret
https://imgix.seoghoer.dk/img_2980.jpg
 Foto: Privat

"Love Island"-deltageren Jonas Korsgaard har god vind i sejlene for tiden.

Ikke nok med, at han skal være vært på Reality Awards 2020, så kører hans karriere som personlig træner også som på skinner.

I september kom det frem, at han var begyndt at træne "Årgang 0"-baben Mathilde Beuschau, og siden har de to set meget til hinanden. Også uden for træningscenteret.

Overfor SE og HØR afviser Jonas dog, at der er opstået en romance imellem de to.

- Hun er blevet mere end en klient, jeg træner. Men lige nu er det venneplan, fortæller Jonas.

Han er også i tvivl om, om det overhovedet er en relation, som han bør afprøve som mere end bare et venskab.

- Hun er en flot pige, og hun er også sød. Men jeg ved ikke lige, om det er noget, man skal tage videre, fortæller Jonas og fortsætter:

- Det er jo ikke fordi, at jeg leder efter en kæreste lige nu.

Artiklen fortsætter efter billedet

Da det i september kom frem, at Jonas og Mathilde var begyndt at træne sammen, fortalte Mathilde til SE og HØR, hvordan hun var kommet i kontakt med den hårdtpumpede realityfyr.

- Jeg har fulgt Jonas i noget tid på de sociale medier, og det begyndte jeg på, fordi jeg syntes, han var vildt lækker. Jeg synes, hans krop er gudesmuk. Jo længere tid jeg har fulgt ham, jo mere blev jeg fascineret af, hvordan man kan forvandle sin krop til at se så godt ud, fortalte den blonde skønhed.

Artiklen fortsætter efter billedet

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/20181019_dm_love_island_2018_jonas_korsgaard_344.jpg
 Foto: Dan Mariegaard

Mathilde er vild med Jonas' pumpede krop. (Foto: Dan Mariegaard)

Selvom Mathilde altså er begyndt at træne med en realitystjerne, afviste hun dog i september, at hun selv kunne finde på at være med i den slags programmer.

- Jeg kunne ikke finde på at deltage i et realityprogram. Det ligger bare ikke til mig. Det er ikke den måde, jeg vil udstille mig selv på, forklarede den unge kendis.

Sponsoreret indhold