“Love Is Blind”-Salvador Perez overrasker: Skjulte ny kæreste i et år

Siden den anden sæson af “Love Is Blind” fik premiere på Netflix i starten af året, er der sket en hel del for Salvador Perez, der som bekendt friede til Mallory Zapata.
For efter han sagde “nej” ved alteret, og efterlod Mallory ganske uforstående, så er han for alvor kommet videre.
Det kunne han endelig afsløre i weekenden, efter “After the Altar” endelig blev frigivet hos streaminggiganten i fredags.
Han har nemlig fundet kærligheden – og det har han måtte skjule i næsten et år.
Det deler han på sin Instagram-profil.
I programmet er det tydeligt, at både han og hans nye kæreste, Jessica, havde en del tanker om at skulle mødes med Mallory og de andre medvirkende i datingprogrammet, mens han nu understreger, at eftertiden også har været svær.
– Både Jessi og jeg var nervøse om at skulle filme de sidste episoder. For vi vidste godt, at det kun ville være en lille chance for, at vores forhold ville blive taget godt imod, indleder han og skriver videre, at det har været et par svære dage.
– Det kan ikke have stor betydning for os, hvad andre tror om, hvad der skete, for både vi – og alle andre involverede – ved, hvad der skete, skriver han videre med hentydning til de mange kommentarer, der har overtaget Jessicas Instagram-profil.
Artiklen fortsætter under opslaget
Efter offentliggørelsen af Salvadors nye forhold har flere følgere spekuleret i, hvorvidt hun skulle have været en betalt skuespillerinde.
Noget, der i sidste ende har fået Jessica til at lukke sin Instagram-profil ned, mens Salvador tydeligt forsøger at validere deres forhold med videoen på sin egen profil.
Artiklen fortsætter under billedet

Parret mødte hinanden til Salvadors ene søsters fødselsdag.
– Der var bare noget mellem os med det samme. Hun er meget energisk, og man ved, når hun er i rummet. Hun får alle til at smile, og hun er den sødeste, jeg kender, og jeg har aldrig haft det så sjovt som med hende, lyder det fra ham i serien.
Hvorvidt de to stadig danner par i dag, det er endnu uvist.