Reality28. marts 2022

”Love Is Blind”-Kenny Barnes afslører: Hemmeligt gift

Den 29-årige tidligere ”Netflix"-stjerne fandt ikke kærligheden i datingeksperimentet. Den er siden dukket op, og nu har parret for alvor slået pjalterne sammen
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Det kom muligvis som en overraskelse for de fleste, da det ellers udadtil stærke par, Kenny Barnes og Kelly Chase, valgte at sige ”nej tak” til hinanden, efter de valgte at lade sig forlove i den første sæson af Netflix-hittet ”Love Is Blind”.

Siden har dog både Kelly og Kenny udtalt, at det var det helt rette at gøre, og at de ikke var stærkt et match, som ellers først antaget.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/loveisblind_season1_episode10_00_36_53_16_r.jpg
 Foto: Netflix

Kelly Chase og Kenny Barnes nåede hele vejen til alteret, da de deltog i den første sæson af "Love Is Blind". Foto: Netflix

Der gik da heller ikke lang tid fra optagelserne til programmet sluttede i efteråret 2018, før Kenny i stedet fandt hende, som han skulle dele resten af sit liv med, Alexandra Garrison.

Det betød dog også, at parret var tvangsindlagt til at se Kenny forsøge sig med kærligheden hos Kelly Chase, da den første sæson af ”Love Is Blind” først fik premiere på Netflix i februar 2020.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/kenny_barnes_og_alexandra.jpg
 Foto: Instagram

Kenny Barnes og Alexandra Garrison. Foto: Instagram, Kenny Barnes

Det ændrede dog ingenting for parret, der blev forlovet i august 2020, efter Kenny faldt på knæ med en fire karat diamantring i hånden.

Siden har parret delt flittigt ud af deres kærlighedshistorie på deres respektive sociale medier. Men i weekenden var det dog et ganske anderledes opslag, som den 29-årige realitystjerne kunne dele med sine knap 500.000 følgere på Instagram.

– Jeg siger helt sikkert noget, skriver han kort til det sort/hvide billede, der viser ham siddende på kølerhjelmen med sin forlovede på skødet.

Det er dog ikke, hvilket som helst billede. Det viser nemlig parret som ægtefolk.

Det afslører han i kommentarfeltet:

– Vent lige en gang… Er I to ved at blive gift? Spørger for en ven, lyder det fra en, hvortil Kenny kort svarer: ”#eloped”, hvilket kort sagt betyder, at de to stak af for at blive gift i al hemmelighed.

Artiklen fortsætter under opslaget

Trods den ellers store nyhed, så har hverken Kenny Barnes eller hans nu hustru, Alexandra kommenteret yderligere på afsløringen.

Kenny Barnes er langt fra den eneste tidligere "Love Is Blind"-stjerne, der troede, han fandt kærligheden i programmet, for så at lade sig forlove med en anden.

Sponsoreret indhold