Reality12. februar 2023
Louise og Sejr deler glædelig nyhed: - Vi flytter sammen
"Paradise"-parret Louise Hjort og Sejr Bek tager næste skridt i forholdet

Der sker store ting for "Paradise"-parret Sejr og Louise, der nu flytter sammen.
Foto: Michael RieckI oktober bekræftede reality-parret, at de var blevet kærester, og nu er de altså klar til at tage skridtet videre.
I et opslag på Instagram deler Louise Hjort tre billeder af hende og kæresten Sejr Bek. På det første holder han en nøgle.
- Vi flytter sammen, skriver hun til opslaget.
Louise og Sejr mødte hinanden under "Paradise", men her var de ikke klar over, hvordan fremtiden så ud.
Der gik nemlig noget tid, før de to turtelduer kunne mærke, hvad de havde brug for.
- Jamen vi har bare endelig fundet ud af, at det kun giver mening, at vi skal være sammen, sagde Louise til SE og HØR dengang.
Og kærligheden ser da også ud til at fortsætte med at blomstre mellem de to, nu hvor de altså skal til at dele adresse.