
Louise Hjort taler ud om Rosa Hatting: Så bliver det for meget
LÆS OGSÅ: SÅ DYRE ER ROSA HATTINGS BRYSTER
Læsere, seere og følgere undrede sig voldsomt, da Louise Hjort - som jo er kæreste med Sejr Bek - pludselig stod frem på en rød løber med Rosa Hatting og kyssede løs til stor glæde for fotograferne.
De to paradisoer slog fast, at de havde følelser for hinanden, og at Louise altså stadig var kæreste med Sejr. Relationen mellem Louise og Rosa varede et par måneder, før de sluttede det.
Siden har især Louise undgået at tale om Rosa, men i SE og HØRs podcast "Sladderministeriet" taler "Paradise"-vinderen ud om forholdet for første gang.
- Vi har aldrig taget Rosa ind i vores forhold, og jeg vil også gerne sige, at der aldrig har været noget os tre imellem. Det har været mig og Sejr, og så har det været mig og Rosa, forklarer Louise i podcasten.
Hun understreger samtidig, at Rosa og Sejr aldrig har lavet noget seksuelt med hinanden.

Kendisparret forstår dog godt, at det var svært for følgere, medier og alle andre at forstå, hvordan Louise kunne have en romantisk relation til Rosa, samtidig med at hun var kæreste med Sejr.
- Det er virkelig svært at få igennem, hvad det i virkeligheden er, fordi folk hører én ting, og så har de allerede fået det ud i 80 grene. Folk har deres egen version i deres hoved om, hvordan vores sexliv er. De lytter ikke på, hvad vi siger.
- Vi har aldrig været kærester. Vi var meget glade for hinanden, og der var 100 procent også nogle følelser. Jeg har sagt nogle gange, at vi hyggede os og havde det dejligt. Der behøves ikke at være en titel, slår Louise fast.

For "Døm vores forhold"-stjernen var det vigtigt, at både Rosa og Sejr var okay hele vejen igennem. Især førstnævntes velbefindende var vigtigt for Louise, som bliver tydeligt berørt, når snakken falder på Rosa.
- Hun havde lige fået ødelagt sit hjerte dengang, så jeg passede meget på hende, og det var meget i hendes tempo. Jeg tror også, det var lidt meget for hende… nu bliver jeg lidt rørt, siger Louise, før hun må kæmpe med at holde tårerne tilbage.
Den nyforlovede realitystjerne understreger dog, at hun og Rosa i dag har en god relation til hinanden, selv om der altså ikke er noget romantisk eller seksuelt mellem dem længere.
Louise fortæller, at hun af og til savner Rosa, men at hun er lykkelig for, at den tidligere flamme har fundet en god kæreste i "Paradise"-kollegaen Emilio Kruse.