Annonce
Reality29. september 2025

Louise Hjort og Sejr med i nyt program: Forholdet sat på prøve

Udefra har det set rosenrødt ud, men nu har Louise Hjort og Sejr Bek besluttet at sætte deres forhold på den ultimative prøve i populært DR-program
Her kan du se, hvordan Louise Hjort reagerede, da hun for få år siden blev nomineret til en pris til Reality Awards. Journalist: Nicklas Erik Lagerstorf Fotograf: Kaspar Wenstrup
 Video: Kaspar Wenstrup
Annonce

LÆS OGSÅ: CHRISTEL TRUBKA TALER UD OM NYT FORHOLD

Louise Hjort og Sejr Bek beviste, at kærlighed ved første blik stadig er en ting, da de to mødte hinanden i "Paradise" tilbage i 2022.

For det kan godt være, at den kritiserede "woke"-udgave af realityhittet ikke fik mange til at klappe i deres hænder, men i det mindst kom der et lykkeligt par ud af det.

Annonce

Siden da har Louise og Sejr set ud til at svæve på en lyserød sky. Selv da Louise i en periode datede realitykollegaen Rosa Hatting, var der ingen problemer.

Nu har "Paradise"-parret så valgt at udsætte deres forhold for den ultimative test. De er nemlig med i den nye sæson af DR-hittet "Døm vores forhold".

- Sejr og jeg valgte at være med i "Døm vores forhold" for at gøre op med det glansbillede, der kan være af vores og andre offentlige pars parforhold, fortæller Louise til SE og HØR.

Louise Hjort, Sejr Bek
Louise og Sejr har takket ja til at sætte deres forhold på den ultimative prøve for rullende kameraer.
 Foto: Søren Jul Lamberth

Udover at vise et mere realistisk billede af deres forhold, så blev parret også testet på både deres loyalitet og sammenhold.

Annonce

- Det viste sig at blive en oplevelse, hvor vi virkelig blev sat på prøve, og det er meget sårbart at stå frem med. Især hvordan det hele udspiller sig - specielt når jeg personligt selv gik ind med en forventning om, at der var ting der skulle arbejdes på i vores forhold, lyder det fra Louise.

Hun og Sejr kan ikke sige, hvordan det er gået dem efter "Døm vores forhold".

Annonce

Det må nysgerrige sjæle vente med at finde ud af, til sæsonen er ovre.

- Vi er på kontrakt og må ikke fortælle, hvad der sker i programmet, hvilket på en måde også har været rart, så vi lige selv kunne lande i det hele. Heldigvis har DR taget sig godt af os hele vejen, hvilket har gjort det meget nemmere, understreger Louise.

Den kommende sæson er den tredje af "Døm vores forhold", og den har premiere på DR inden længe.

Annonce

Sponsoreret indhold