Reality17. august 2022

Louise Hjort og Sejr indrømmer "Paradise"-romance: - Det er mig og ham

Mere end bare venner. Selv om Louise Hjort og Sejr fra "Paradise" endnu ikke vil kalde sig for kærester, så er det godt nok tæt på
Louise Hjort og Sejr
Louise og Sejr kan ikke holde fingrene fra hinanden.
 Foto: Kaspar Wenstrup

På skærmen i "Paradise" har kemien mellem Louise Hjort og Sejr været til at få øje på.

Det har den også været, efter de to turtelduer kom hjem fra Mexico, hvor de har fået set en hel del til hinanden.

Nu tager de to realitystjerner så et stort skridt i kærlighedens tegn.

Over for SE og HØR bekræfter Louise nemlig, at der er romantik mellem hende og Sejr.

- Vi er meget glade for hinanden, det er vi, siger Louise og uddyber, at hende og Sejr er mere end venner:

- Ja, det er jo tydeligt. Men jeg ved, at der ikke er nogen af os, der har et behov for at sætte et label på.

Så helt kærester er de to paradisoer altså ikke endnu, selv om de har mere end svært ved at holde fingrene for hinanden.

- Vores relation/forhold er lidt kontroversiel, og det er nok kun os, som forstår, hvad vi er i, fortæller Louise ganske kryptisk.

Sejr lægger ikke skjul på sin begejstring over Louise.
Sejr lægger ikke skjul på sin begejstring over Louise.
 Foto: Kaspar Wenstrup

Hun vil dog ikke ud med, hvad hun mener, når hun siger, at hendes og Sejrs forhold er kontroversielt.

- Det er nemlig meget svært at forstå, men det giver bare mening for os at være i, uden at alle mulige andre skal have en mening og holdning til, hvad vi laver og ikke laver.

Sikkert er det dog, at relationen mellem Sejr og Louise lige nu er noget nær ubrydelig.

- Det er mig og ham og så fuck alt andet udenom, slår hun fast.

Faktisk har det nyudklækkede "Paradise"-par en ting til fælles, som de færreste andre par har.

- Jeg er jo også til piger, så nogle gange kan vi godt finde på at kigge på lidt damer sammen. Vi har det fandme fedt, og vi har noget meget specielt, som jeg sætter meget pris på, griner Louise.

Sponsoreret indhold