Reality17. juli 2023

Louise Hjort fra "Paradise" fik et kæmpe chok: Rotte sprang ind ad vinduet

Beskederne vælter ind hos influencer og ”Paradise”-vinder Louise Hjort og kæresten Sejr, der på overraskende vis fik besøg af et skadedyr, som var rimelig svær at komme af med igen
Stjerne Boksning 2022
Louise Hjort har 64,2 tusinde følgere på Instagram - de har kunne følge med i lidt af et drama i løbet af det seneste døgn.
 Foto: Mikael Rieck

Mon ikke naboerne også hørte det høje hvin, som Louise Hjort forleden kom med, da en rotte pludselig kravlede ind ad hendes soveværelsesvindue og derefter tog bo ude på toilettet.

Det var i hvert fald med både panik og frygt, at ”Paradise”-baben lukket døren til badeværelset i Odense-hjemmet, som hun deler med kæresten Sejr Bek.

Hele rotte-eventyret – som realitybaben har delt med sine følgere på både TikTok og Instagram – var usædvanligt dramatisk. Hvorfor også hele 133.000 af hendes følgere på det førstnævnte medie har set med i løbet af det seneste døgn.

I videoen får man den samlede række af begivenheder, der finder sted umiddelbart efter rottens indtog i parrets hjem – og det er ikke så få.

Se hele rotte-føljetonen udspille sig her:

For eksempel fører det uventede rottevisit os forbi Silvan, hvor man dog ikke kunne hjælpe med en blid rottefælde, i køkkenet efter en lille platte med lokkemad, og til slut – heldigvis – ud i haven i det fri, hvor Mickey (som gnaveren er kommet til at hedde) ender sit eventyr.

Jeg har taget mig godt af Sejrs tissemand, så den har aldrig haft det bedre

Louise Hjort efter rotte-dramaet

Et ups-visit

Til SE og HØR fortæller Louise Hjort, at de ikke har set mere til rotten siden den dramatiske befrielse af den.

– Vi har haft besøg af kommunen her til morgen, og de fortalte os, at vi intet har gjort forkert i forhold til at slippe ham løs. Vi skal bare være opmærksomme på, om det sker igen, fortæller hun, og fortsætter:

– Men som sagt kom Mickey udefra, og hoppede ind ad vinduet, og altså ikke fra et hul i væggen, gennem et vandrør eller noget lignende. Så vi har ikke et rotteproblem, vi har bare haft en rotte på ups-visit.

Hjort fortæller videre, at hendes indbakke er blevet fuldstændig væltet bagover af følgerhenvendelser. Hun og kæresten Sejr talte dem i går.

– Indtil videre ligger der 1233 styks, fortæller hun.

Louise Hjort og Sejr Bek er netop flyttet sammen i Odense 
Louise Hjort og Sejr Bek er netop flyttet sammen i Odense
 Foto: Martin Høien

Den dag kommer ikke

Nogle af dem var i første omgang opfordringer til at slå rotten Mickey ihjel. Men selv hvis den kunne finde på at lægge vejen forbi igen, vil det aldrig være en løsning, som Louise og Sejr tyer til.

– Vi vil selvfølgelig ikke pådrage naboer eller nogen andre gener, fordi vi har sluppet ham fri, men der kommer ikke en dag, hvor vi slår et uskyldigt dyr ihjel, fordi det har været på afveje. Vi håber dog ikke, at vi ser ham igen – mest for hans egen skyld, for så kunne det jo godt se ud, som om vi er endt i et rotteproblem. Og det har vi selvfølgelig ikke lyst til.

Slutteligt kommer Louise Hjort med en opdatering på Sejrs ædlere dele. De af hendes i alt 64,2 tusinde følgere, der har været optaget af rotteudviklingen på det seneste ved nemlig, at det undervejs også gik ud over Sejr Beks penis, da han baksede med først noget tøj, der havde været i kontakt med skadedyret, for derefter at røre sig selv i skridtet.

– Jeg har taget mig godt af Sejrs tissemand, så den har aldrig haft det bedre, lyder det kækt fra Louise Hjort, der følte sig så inspireret af mødet med Mickey, at hun handlede ind til fryse-ratatouille til aftensmad.

Sponsoreret indhold