Reality5. maj 2022

Lone vinder ”Masterchef” 2022: Det skal pengene bruges på

Det blev en heftig omgang madlavning for de tre finalister i ”Masterchef”, men alligevel var dommerne ganske enige om, hvem af de tre, der skulle løbe med sejren
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/small_masterchef_finale_2022_9.jpg
 Foto: Anthon Unger/Viaplay

Da finalen i ”Masterchef” 2022 torsdag aften løb af stablen, var det med noget, der meget vel kunne blive kamp til stregen for de tre finalister: Lone Hummelshøj Landsly, Frederik Puch-Holm-Larsen og Andrea Kawamura.

Men da de fire dommere, Jesper Kock, Thomas Castberg, Jakob Mielcke og Dak Wichangoen skulle give deres point for finalisternes tre retter, så tog Lone alligevel hurtigt førertrøjen på.

Med hele 89 point kunne dommerne udnævne hende som vinder af ”Masterchef 2022”.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/small_masterchef_finale_2022_89.jpg
 Foto: Anthon Unger/Viaplay

Foto: Anthon Unger/Viaplay

Noget, som Lone ikke turde tro på, før hun hørte sit eget navn sagt højt.

– Jeg kunne jo godt lægge to og to sammen og se, at det skulle gå virkelig galt, hvis det ikke skulle være mig, der vandt. Men jeg var alligevel usikker på, om det nu var rigtigt, fortæller hun til SE og HØR.

Men rigtigt var det.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/small_masterchef_finale_2022_97.jpg
 Foto: Anthon Unger/Viaplay

Foto: Anthon Unger/Viaplay

– Det var helt uvirkeligt! Det var et hårdt felt, jeg var oppe imod, og jeg turde ikke tro på, jeg kunne gå hele vejen. Det var helt vildt, lyder det lykkeligt fra vinderen.

Den uvirkelige virkelighed varede da også ved de næste dage, efter finalen blev optaget i slutningen af marts.

– Men så havde jeg trofæet fremme en gang imellem, og ellers, når jeg gik forbi skabet og jeg så det stå derinde, så vidste jeg, at den var god nok.

I dag er Lone dog ikke længere i tvivl om, at hun er vinderen af ”Masterchef” 2022, og hun håber på at kunne bruge sin nyerhvervede titel til at kunne hjælpe danskerne med at få god mad hjem i stuerne.

– Jeg gerne formidle mere om mad, noget bæredygtigt – ikke, at det skal være vegansk eller noget – men gerne lokale råvarer og billige råvarer, det behøver ikke være dyrt, men noget der er let tilgængeligt. Så hvis jeg kan formidle det gennem nemlig.com eller andre kanaler, det skal jeg have kigget mere ind i.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/small_masterchef_finale_2022_130.jpg
 Foto: Anthon Unger/Viaplay

Foto: Anthon Unger/Viaplay

De 100.000 kroner skal dog umiddelbart ikke bruges på det, men i stedet en række køkkenapparater, der kan forsøde Lones tid i køkkenet endnu mere, mens familien ligeledes skal forkæles med en tur forbi Jesper Kochs restaurant.

Sponsoreret indhold