Reality21. januar 2021

Løverne kæmpede: Derfor blev Jacob Risgaard fravalgt

Der var hård kamp mellem løverne for at få lov at investere i firmaet Zerv
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/zerv-01.jpg
 Foto: Zerv

Efter en decideret budkrig med Jacob Risgaard på det ene hold og Jesper Buch og Jan Lehrmann på det andet, endte sidstnævnte med sejren.

Præmien var at købe 20 procent af virksomheden Zerv for to millioner kroner. Ti procent til henholdsvis Buch og Lehrmann.

Jacob Risgaard, der er bedst kendt som manden bag Coolshop, bød 1,5 millioner kroner for 15 procent af virksomheden.

Da Zervs repræsentanter Mikkel Normann og Torben van den Brekel Kulmbak spørger Risgaard, om han vil ændre sit bud, lyder det:

- Jeg synes, at det bliver den største fejl, I laver i jeres profesionelle liv, hvis fem procent ødelægger chancen for at få nogle af de stærkeste i dansk e-handel med på rejsen, sagde han.

Men der var en ganske god grund til, at Risgaard ikke vandt kampen om Zerv, der sælger badminton- og tennisudstyr online.

Det fortæller Torben van den Brekel Kulmbak til SE og HØR.

- Han er selvfølgelig superdygtig. Når det er sagt, så er en af grundene til, at vi valgte Jesper og Jan, at vi gerne selv vil bygge en organisation op.

- Der er Jacob mere en, man kan give sine vare til, og så er han emminent til at sælge dem. Det betød noget, at vi kunne være med til at bygge noget op, siger han.

https://imgix.seoghoer.dk/zerv-13.jpg
 Foto: Zerv

Jan Lehrmann og Jesper Buch investerede to millioner kroner i Zerv. Foto: Zerv

Programmet blev optaget i august 2020 og efterfølgende tager det som regel et par måneder, før kontrakten er færdigskrevet og klar.

Derfor er det først nu, at arbejdet rigtig går i gang.

- Det er nu, de for alvor kommer indover og skal præge og hjælpe os til at lave en e-handelsforretning, der rammer de 100 millioner - det har vi jo lovet dem, ler Torben van den Brekel Kulmbak.

Sponsoreret indhold