Reality20. januar 2022

Løve i kovending: Mia trækker stikket

Et par lidt for kæphøje iværksættere får Mia Wagner til at fortryde i "Løvens hule".
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

I aftenens afsnit af "Løvens hule” dropper Mia Wagner pludselig et firma, som hun er i gang med at forhandle med.

Årsagen er, at virksomheden, der udlejer opladte powerbanks, viser sig at have et lidt andet mindset end den talentfulde løvinde og forretningskvinde, der blandt andet står bag Nordic Female Founders og er tidligere administrerende direktør i Freeway.

Midt i forhandlingerne opstår denne udveksling:

– Men vil du også lægge tid og kræfter i projektet?

– Nej, fnyser Mia med et grin, der er tydeligt frustreret.

– Jeg investerer kun for ikke at lave noget, fortsætter hun smilende, hvorefter hun svarer:

– Ja, selvfølgelig vil jeg lægge tid og kræfter i projektet.

https://imgix.seoghoer.dk/dr-0630400.jpg
 Foto: Per Arnesen

Mia Wagner dropper sin investering midt i forhandlingerne. Foto: Per Arnesen/DR

Herefter informerer hun søskendeparret om, at de stadig ikke har bevist, at deres virksomhed bliver en god forretning.

Vi dropper det

Flere af løverne er forvirrede over, at iværksætterne ikke bare slår til.

– Jeg synes satme også, at I har is i maven. I kan ikke betale løn om 14 dage, og så står I og forhandler på den måde der, siger Jesper Buch.

Selv om Mia får udtrykt et højlydt suk, fortsætter spørgsmålene fra iværksætterne.

– Hvordan ville det være sådan på en uge arbejdsmæssigt?

Og der får Mia helt forståeligt nok:

– Jerg tror, vi skal droppe det her.

– Jeg kan ligesom fornemme på det her, at I er et andet sted med de spørgsmål, I stiller, så jeg lader mit bud falde.

https://imgix.seoghoer.dk/mia_wagner_dropper_forhandlinger_loevens_hule.png
 Foto: DR

Det er en tydeligt frustreret Mia Wagner, der trækker sit bud tilbage i "Løvens hule". Foto: DR

Sponsoreret indhold