Reality22. februar 2020

Lisa Vanderpump til SE og HØR: Her er min hemmelighed

59-årige Lisa Vanderpump har været gift med Ken Todd i 38 år
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/lisa_3792_final.jpg
 Foto: hayu

Det er 38 år siden, at "Vanderpump Rules"- og "Real Housewives"-stjernen Lisa Vanderpump sagde ja til ægtemanden Ken Todd.

Men hvordan forbliver man gift, når arbejde, tv-karriere, børn og berømmelse også fylder?

I anledning af, at den nye sæson af "Vanderpump Rules" er med til brylluppet mellem Jax Taylor og Brittany Cartright, var det oplagt at SE og HØR tog en snak med Lisa Vanderpump om ægteskab, da vi fangede hende på telefonen fra Los Angeles.

For kan den 59-årige restauratør og realitystjerne overhovedet give ægteskabelige råd til Jax og Brittany?

- Jeg har været gift længe, og jeg tror ikke, at mine råd gælder for deres situation i dag. Fordi jeg blev gift, da jeg var 21 år, fortæller Lisa Vanderpump og fortsætter:

- Men jeg tror at noget det vigtigste i et forhold er respekt, og at behandle hinanden godt. Hvis man bryder de grænser, er man i problemer.

Hun tror, at hvis man først går over sin ægtefælles grænser, når det kommer til ting som respekt, er det svært at vende tilbage.

Men hvordan har hun formået at være gift med Ken Todd i 38 år, samtidig med at de har bygget en forretning op fra bunden, og hun er blevet et velkendt ansigt?

- Da vi blev gift var det en meget anderledes tid, end den de unge mennesker er i i dag. Jeg tror, at man virkelig skal være engageret i det -specielt når man har børn, fortæller Lisa Vanderpump, som har børnene Max og Pandora sammen med Ken Tood.

Artiklen fortsætter efter billedet

https://imgix.seoghoer.dk/mega405211_001.jpg
 Foto: MEGA

Lisa Vanderpump og Ken Todd har været gift i 38 år. (Foto: MEGA)

- Når du bringer børn til verden, er det vigtigste deres lykke. De skal aldrig lide, og de har aldrig hørt skænderier i huset, lyder det fra realitystjernen.

Men hvad er så hemmeligheden bag et langt ægteskab som det mellem Lisa og Ken?

- Ken og jeg har de samme værdier. Ægteskab er altid svært, og jeg har jo været gift længe. 30.000 dage eller sådan noget, siger Lisa og fortsætter:

- Jeg tror at folk skal forstå vigtigheden af deres engagement, de skal lægge arbejdet i det, de skal kommunikere, og de skal have humor, og så skal de virkelig kunne grine ad sig selv.

Artiklen fortsætter efter billedet

https://imgix.seoghoer.dk/mega550683_002.jpg
 Foto: MEGA

Lisa Vanderpump med sin elskede hund Giggy. (Foto: MEGA)

"Real Housewives" er fortid

Indtil sidste år var Lisa Vanderpump også en del af det populære realityshow "Real Housewives of Beverly Hills".

Og det kom som lidt af en overraskelse for de fleste, da hun pludselig sagde farvel til showet efter ni sæsoner.

Artiklen fortsætter efter billedet

https://imgix.seoghoer.dk/rhobh_s9_2560x1440_nologo.png
 Foto: Bravo

I ni sæsoner var Lisa Vanderpump en del af "Real Housewives of Beverly Hills". (Foto: Bravo)

Men det er ikke, fordi hun mangler noget at lave, nu hvor hun ikke længere skal lave optagelser til "Real Housewives"-serien.

- Det var en tid i mit liv, hvor jeg søgte efter lykke. Jeg mistede min eneste bror, og det var ikke den bedste tid for mig, fortæller Lisa om det øjeblik, hvor hun sagde stop til at lave flere optagelser.

- Og når du har 300 mennesker, der arbejder for dig, skal du også passe det. Vi har mine børns vinbrand, og jeg har arbejdet med hundeshelteret. Så jeg har en masse at se til.

Så du misser ikke noget, ved ikke at være med?

- Ikke hvad jeg ved af, lyder det med et skarpt grin.

Tiden i "Real Housewives"-franchisen er tydeligvis ikke noget, som Lisa Vanderpump har lyst til at tale om.

Den nye sæson af "Vanderpump Rules" kan ses på streamingtjenesten hayu lige nu.

Sponsoreret indhold