Linse udgiver ny sang: Hør Alba synge

(Foto: Mikael Rieck)

Det er næsten lige før, at Linse Kessler kan føje ”popstjerne” til sit i forvejen imponerende CV, som blandt andet indeholder forfatter og tv-stjerne.

Den populære tv-stjerne er nemlig ikke helt grøn, når det drejer sig om at indspille musik. Hun har nemlig tidligere udgivet numre som ”Julesangen”, ”Stop The Killing” og ”This is for the ladies”.

Nu er Linse så atter engang gået i studiet med sin sprøde sangstemme og har lavet en sang dedikeret til sin store kærlighed: barnebarnet Alba.

Men det er således ikke kun Linse, som ”Familien fra Bryggen”-fans kan forkæle ørerne med på den nye nummer. Fireårige Alba synger nemlig omkvædet til sangen ”Albibalbibuuu”.

Ved indspildningen er Linse Kessler ellers nervøs for, om hun overhovedet kan lokke Alba til at synge, og derfor er lydstudiet da også sat op i stuen, så hele seancen kan blive tryg for Alba.

Alligevel er den stolte mormor usikker på, om hun kan lokke sangfuglen frem i Alba.

Det fortæller hun sæsonafslutningen af "Familien fra Bryggen":

- Jeg må indrømme, jeg tvivler lidt på, at vi får Alba til at synge i dag, fortæller Linse, inden optagelsen af sangen går i gang.

Heldigvis lader det til, at de mere hjemlige rammer hjælper på Albas lyst til at skråle med på sangen – og omkvædet kommer da også i hus.

Du kan høre Alba synge i aftenens afsnit af ”Familien fra Bryggen” klokken 20.00 på TV3.

Se det søde klip nedenfor:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close