Reality1. november 2022

Linse Kessler tager til Ukraine igen: – Det er den hårde sandhed

Linse Kessler er taget tilbage til det krigshærgede Ukraine for at hjælpe dyrene i landet
Linse Kessler er glad for dyr og specielt hunde. Det er også primært menneskets firbenede bedste, hun skal ned og hjælpe.
Linse Kessler er glad for dyr og specielt hunde. Det er også primært menneskets firbenede bedste, hun skal ned og hjælpe.
 Foto: Hanne Juul

Tilbage i april i år trodsede den 56-årige realitystjerne Linse Kessler krigen i Ukraine, og rejste til det krigshærgede land for at hjælpe de mange hunde, der nu står er uden ejer.

Og nu tager den dyreglade "Familien fra Bryggen"-stjerne altså tilbage.

Det fortæller hun i et Instagram-opslag. Opslaget er en video, der viser et shelter for forladte hunde i Ukraine, og det er den, der er årsagen til, at hun tager tilbage.

"Her ser I grunden til at jeg tager tilbage til Ukraine, og hvor slemt det står til dernede…," starter hun opslaget.

"Disse steder er overalt i landet, og så er der alle de dyr der stadig løber skrækslagne rundt, og forsøger at finde skjul, de formerer sig, og slås om skrald og lig, fordi de er så sultne … Jeg ved det er svært at forestille sig, men dette er den hårde sandhed for de alt for mange dyr," skriver hun.

Linse Kessler har flere gange været i Ukraine, og hver gang har det været i samarbejde med dyrevelfærdsorganisationen "Breaking The Chains". Og det er det stadig.

"De tilbageblivende gode Ukrainere som gør hvad de kan for at huse de mange dyr, har hjertet men ingen midler … At hjælpe med præcis disse ting står "Breaking The Chains" forrest, og de knokler og kæmper for både dyr og mennesker dernede."

Hvornår Linse Kessler tager afsted, fortæller hun ikke.

Sponsoreret indhold