Reality31. marts 2016

Linse fylder 50 år: Fejrede fødselsdag i fængslet

De sidste to runde fødselsdage har brystbomben holdt i fængslet. I dag regner hun dog med, at det bliver anderledes
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/linse_foto_thomas.jpg
 Foto: Thomas Laursen

Hun har siddet i fængsel, haft en stripklub, har kæmpe bryster og er overtatoveret. Danskerne er på fornavn med hende, hun har sit eget TV-program og er mere populær på de sociale medier end statsministeren.

Linse Kessler har på alle måder krydret sit 50 år lange liv med lidt af hvert.

– Det er sgu svært, for selv om jeg ikke føler mig som en på 50 år, så synes jeg også, det er dejligt at blive 50. Jeg ved så meget nu og har stadig mit smukke ydre, fniser Linse Kessler, da hun bliver spurgt til, hvordan hun har det med at runde et halvt århundrede.

I begyndelsen af året blev hun mormor til Alba. Alligevel lever hun langtfra op til sine tidligere fordomme om en kvinde på hendes alder.

– Normalt når folk siger 50 år, plejer jeg at tænke ”gamle ged”, men sådan har jeg det ikke lige nu, for nu er det mig, der bliver 50 år, griner brystbomben, der også stadig er fuld af fis og ballade.

– Jeg kan huske, at da jeg blev 30, tænkte jeg: ”Når jeg bliver 40, bliver jeg nok voksen”. Da jeg så blev 40, tænkte jeg, at jeg nok ville være mere borgerlig og ja, mere voksen, når jeg blev 50. Nu tænker jeg, at når jeg bliver 60, så er det nok der, det sker. Jeg er meget ung af sind og ser jo fantastisk godt ud. Når jeg selv skal sige det.

Linse fortalte også åbenhjertigt om sit sexliv, da SE og HØR interviewede hende. Hør det her:

Videoen er egentlig ganske eksklusivt forbeholdt brugere af vores app Mit SE og HØR, der har købt det trykte blad og scannet det, for at kunne se videoen. Men rent undtagelsesvis, så bringer vi en lille forsmag på, hvad man kan få, hvis man gør netop det. Bladet har 90 sider, og der er nyt, unikt indhold på alle siderne, hvis man scanner dem med sin smartphone og vores nye app, der fås både til iPhone og Android.

Fødselsdag i spjældet
Selv om hun aldrig har haft det bedre og har det godt med at blive 50 år, er hun ikke indstillet på, at det er en dag, der skal fejres.

– Altså jeg sad i spjældet på min 40-års fødselsdag, og der var der ingen, der kunne overraske mig – bortset fra de andre i spjældet, og vi lavede så en kage. På min 30-års – der sad jeg faktisk også i spjældet, fortæller Linse.

– Og nu bliver jeg så 50, og alt tyder på, at jeg ikke sidder i spjældet denne gang, så jeg er godt klar over, at familie og venner har gang i et eller andet. Jeg kan mærke det. Det summer om mig. Jeg ved ikke, hvad de har gang i, men hvis det bliver for meget, skrider jeg. De kan ikke vide sig sikre på mig.

Svæver på en lyserød sky
Én person kan dog altid regne med Linse. Det er hendes barnebarn Alba, som har fremtryllet en helt ny side af brystbomben. Linse var selv med til fødslen af sit barnebarn.

– Da Alba så lå der, stod alt det, de havde sagt til mig, bare lysende klart. Jeg er ikke engang kommet ned på jorden endnu. Jeg svæver på en lyserød Alba-sky. Jeg kan ikke helt forklare det. Vi er selvfølgelig blevet en mere, men det er også min kærlighed til Geggo og Cengiz over, at de har lavet Alba til mig. Og til os, jubler 50-års fødselaren.

[node:aller-related-content]

Sponsoreret indhold