Reality16. november 2020

Lenny raser: Det er svagt og usselt

Lenny Pihl har ikke mange pæne ord at sige om Teitur i kølvandet på, at deres ”Stjerneboksning”-kamp er blevet aflyst
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Til februar skulle de have uddelt øretæver til hinanden i bokseringen. Men tidligere i dag blev det afsløret, at ”Stjerneboksning”-kampen mellem Teitur Skoubo og Lenny Pihl er blevet aflyst.

Derfor må de to ”Paradise”-vindere nøjes med at uddele verbale øretæver – og dem har Lenny da også en del af.

Lenny er således rasende over, at Teitur ikke har overholdt sin boksetræning, så deres kamp i sidste ende er blevet aflyst.

På sin instagram-profil skriver Lennye blandt andet:

- Jeg synes det er så svagt og usselt. Drengen er personlig træner og har svinet mig til på sine medier i flere måneder, og så bakker han ud når der kun er to træninger tilbage.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/1_teiturlenny_0.jpg
 (Foto: Jan Teller)

Kampen mellem de to "Paradise"-vindere er aflyst. Foto: Jan Teller

- Jeg er så ærgerlig på vores alle sammens vegne, for jeg ved at der er rigtig mange som gerne ville se denne her kamp, og jeg havde selv glædet mig helt vildt, skriver Lenny, der gerne indrømmer, at aflysningen har påvirket ham en hel del:

- Jeg græd sgu en tåre da jeg forlod træningen i går, skriver Lenny.

- Jeg er virkelig ked af denne her kamp ikke blev til noget, men sådan er det når folk kun har det i munden, skriver Lenny til slut - efterfulgt af hashtagget #fuckteamteitur.

”Stjernboksning” afslørede selv tidligere på dagen, at Teitur var blevet skrottet, fordi han ikke havde overholdt træningstimerne:

- Vores stævne er underholdende af h... til - men det er også meget seriøst, og der er ikke noget der hedder at slacke, og udeblive - så får man ikke en kamp, skrev ”Stjerneboksning” tidligere på dagen på instagram.

Kampen skulle have foregået 20. februar, men er altså nu skrottet.

Det storstilede event – der blev skabt sidste år af Geggo og Cengiz – blænder dog op for 10 andre vilde kampe. Du kan læse alt om kampene lige her:

Sponsoreret indhold