Reality18. juni 2022

Lenny Pihl missede sit livs største pris: Tog stoffer på toilettet

Til Reality Awards i 2019 vandt Lenny Pihl prisen som "Årets mandlige deltager", men han var ikke i salen, da hans navn blev råbt op
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Lenny Pihl er i dag på antibus, da han ikke kan styre sit drikkeri.
 Fotograf: Kaspar Wenstrup

- Og vinderen er... LENNY PIHL!, bragede det ud af højtalerne på Docken til Reality Awards 2019.

Alles øjne var på jagt, for hvor er hovedpersonen, som nu skal hyldes og modtage en af branchens største priser?

Ja, han var i hvert fald ikke i salen den distræte Lenny Pihl, som vandt prisen for sin medvirken i "Paradise Hotel".

Her gik han hele vejen og vandt programmet og som den første nogensinde snød han sin partner og tog alle 500.000 kroner med hjem i præmiepenge.

I den seneste udgave af Sladderministeriet løfter Lenny sløret for, hvad det var, han lavede, da han egentlig skulle have sit livs største pris.

– Jeg var helt flyvende. Der var knald på dengang, fortæller Lenny, som den dag i dag er på antabus og har været ædru i over halvanden måned.

Før hans forklaring har Lenny og Gustav Lauritsen fra den nye sæson af "Paradise" netop genset et klip, hvor Lenny netop har modtaget sin pris. Ved hans side er reality-veteranen Türker Alici, og de er begge godt kørende for at sige det mildt.

– Jeg ved ikke, om Türker kun har drukket der, men jeg havde… jeg var…, får Lenny fremstammet.

Lenny Pihl
Lenny Pihl har været ædru i over halvanden måned.
 Foto: Kaspar Wenstrup

Efter lidt betænkningstid kommer Lenny endelig frem til det, han vil sige.

Og det er ikke, at han var i baren eller på toilettet for at lave nummer to.

– Da jeg vandt ”Årets mandlige”, stod jeg ude på toilettet. Kæmpe idiot. Og det var ikke for at pisse, indrømmer Lenny.

I stedet for at blive hyldet var han altså i gang med at tage stoffer. Det er dog lagt på hylden i dag, afslører han.

Lenny kan nemlig stolt fortælle, at han er begyndt på antabus, da han ikke kan styre sit alkoholforbrug selv endnu. Den dag i dag har han været ædru i over halvanden måned.

Du kan se afsnittet af Sladderministeriet med Lenny Pihl og Gustav Lauritsen her! Og høre som en podcast her.

Sponsoreret indhold