Annonce
Reality4. nov. 2024

Lenny Pihl har ikke set Philip Mays datter: Han vælter i børn, og jeg hygger derhjemme

I august blev Philip May far til Athena. Men datteren har endnu ikke mødt Lenny Pihl, som dog regner med at få lov til at møde Athena en dag i fremtiden
For snart tre måneder siden blev Philip May far til nummer to. Men Lenny Pihl har endnu ikke set "Paradise Hotel"-makkerens datter. Nu forklarer han hvorfor.
 Video: Dan Mariegaard. Journalist: Oliver Morell Andersen
Annonce

LÆS OGSÅ: Lenny Pihl måtte vente næsten to år på at blive frifundet: Det er et fucked system

De var så tætte, som man overhovedet kunne komme, da de mødte hinanden i ”Paradise Hotel”.

Her kravlede de nøgne oven på hinanden i deres helt egen ”stodder-orm”, men med tiden er Philip May og Lenny Pihl lige så stille gledet fra hinanden.

Til forpremieren på “Good Luck Guys” fortalte Philip til SE og HØR, at Lenny stadig havde til gode at møde datteren Athena, som kom til verden den 7. august.

Annonce

Philip kunne dog også fortælle, at Lenny efter planen ville kigge forbi ”Vild med dans”-studiet, og det gjorde han da også i fredags, hvor Philip May desværre måtte se eventyret slutte.

Her fortæller Lenny, hvorfor han endnu ikke har set ”Paradise Hotel”-bedstevennens datter.

- Jeg er ikke andet end et opkald væk, men det er bare, han har så meget. Han vælter i børn og hyggeligt familieliv, og jeg hygger også derhjemme.

Annonce

- Jeg ved det ikke. Nu er der bare gået tid, og så går tiden bare. Det er ligesom med folk, man skriver med på Facebook. Det er sådan noget ”vi ses snart, vi ses snart, vi ses snart”. Det sker jo aldrig, siger Lenny til SE og HØR.

Efter Philips “Vild med dans”-exit udtalte han, at det var tid til at være familiefar igen.

Det kan også åbne en dør for, at Lenny kan se Athena, som snart bliver tre måneder.

Annonce

- Jeg kommer da hjem forbi snart. Nu har han også inviteret mig med i dag (fredag, red.), så er der noget at snakke om, når vi ses.

Bliver man lidt skruk når man ser, at ens venner går rundt og har deres familie med hund, hus, volvo og børn og hvad der ellers er?

- Det gør jeg faktisk ikke. Jeg har stress nok i forvejen. Jeg kunne ikke forestille mig, hvordan det skulle være at have et barn eller to nu. Tiden er ikke lige til det for mig i hvert fald.

- Men den er god til ham, så det er godt, at han har det godt.

Annonce

Sponsoreret indhold