Reality11. juni 2020

Lenny Pihl deler følsom besked: - Det var mit livs rutsjebanetur

Den 34-årige ”Paradise Hotel”-vinder har i den grad oplevet lidt af hvert, siden han løb med sejren i det populære realityshow tilbage i 2018
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Det var en glad Lenny Pihl, der i realityprogrammet ”Paradise Hotel” tilbage i 2018 snød sin partner Trine og løb med både den delte sejr og hele pengepræmien på 500.000 kroner.

Siden da har Lenny været igennem lidt af hvert og har efter sin sejr i Mexico både reklameret for sugardating, kviklån samt opfordret folk til at sælge deres brugte trusser.

Alt sammen noget, der har kørt realitystjernen gennem shitstormmøllen.

https://imgix.seoghoer.dk/lenny_pihl.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Foto: Kaspar Wenstrup

Men Lenny Pihl er ikke sådan lige at vælte af pinden, og et opslag tv-personligheden Instagram-profil afslører, at han er ovenud taknemmelig:

- Der er nu gået 2 år siden finalen kørte over skærmen, og jeg vandt ”Paradise Hotel” 2018, starter den garvede realitystjerne, der både deltog i ”Paradise Hotel” i 2017 og 2018, sit opslag.

- Det var en vild rutsjebanetur, og for at være helt ærlig så var det nok det hårdeste, jeg har gjort i mit liv. Jeg elsker TV3 for at have gjort alt det her muligt, og jeg har fandeme fået mange sjove, sørgelige og vanvittige oplevelser med i bagagen, lyder det fra en taknemmelig Lenny i opslaget, som han deler med sine mere end 143.000 følgere på Instagram.

Lenny Pihl forklarer desuden, at han er taknemmelig for at have været en del af realityprogrammet – på god og ondt.

I videoen øverst i artiklen fortæller Lenny, hvad han har brugt sin store pengepræmie på, hvad han fortryder og løfter desuden sløret for, at Lenny-fans snart kommer til at se meget mere til den festglade realitystjerne.

Sponsoreret indhold