Reality2. januar 2018

Lenny om at være sammen med to piger: Det er lidt akavet

"Paradise Hotel"-deltagerne Philip May og Lenny Christensen har i dag premiere på deres nye program "Wingman"
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/22198934_10155665683207970_2045150568_o.jpg
 Foto: TV3

I dag er der premiere på Viafrees nye program, hvor "Paradise Hotel"-vennerne Philip May og Lenny Christensen skal ud på eventyr.

De skal nemlig finde den store kærlighed til Lenny, for han har nemlig i mange år ledt efter kærligheden.

Derfor har Philip besluttet sig for, at det er på tide, at Lenny får hjælp til at finde kærligheden. Philip vil altså være hans "Wingman", og det er også titlen på programmet.

Udover at de skal finde kærligheden til Lenny, så bruger de også hvert program på at udfordre hinanden, så de kan få testet deres grænser.

I det allerførste afsnit af "Wingman" skal Lenny på date med to forskellige piger, og det er faktisk ikke første gang, at han prøver at være sammen med to piger.

- Har du erfaringer med to damer, spørger Philip May.

- Ja, det kan jeg godt sige, jeg har erfaringer med to damer. Det er mere akavet, end man lige tror, fortæller Philip i dagens udgave af "Wingman".

Du kan se klippet herunder

Artiklen fortsætter efter videoen

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree

Programmet er blevet optaget i efteråret, men faktisk kunne Philip May også godt bruge en hjælpende hånd til at finde kærligheden.

Det er nemlig ikke lang tid siden, at han selv blev single.

- Vi var to forskellige steder i vores liv og ikke specielt gode for hinanden, så vi valgte at stoppe det nu. Jeg er sammen med hende lige nu, så vi tager den som venner. Men det er selvfølgelig ikke lige det fedeste, sagde Philip May til Ekstra Bladet.

Det er ellers ikke mange måneder siden, at tonen havde en lidt anden lyd for parret.

I august fortalte de nemlig til SE og HØR, at de stadig var meget glade for hinanden.

- Hun gør mig stadig pisse glad. Det går godt ! Vi er så småt begyndt at få flyttet Simones ting ind i hendes nye lejlighed, fortalte Philip på det tidspunkt. "Paradise Hotel"-charmøren nåede da også at flytte ind hos Simone, men nu er det altså forbi mellem de to.

Sponsoreret indhold