Lenny og Regitze i pornosucces: - Vi boller stadig meget
LÆS OGSÅ: HER ER KARL WEIHES KÆRESTE
SE og HØR og andre medier har skrevet stolpe op og stolpe ned om Lenny Pihl og Regitze Bach, siden kæresteparret i sommer kastede sig ud i en ny karriere som pornostjerner.
Det stod hurtigt klart, at de to tv-turtelduer tjente styrtende med penge på deres pornoeventyr på OnlyFans.
Derfor er Lenny og Regitze fortsat med at filme, når de har sex. Det slog kendisparret fast, da SE og HØR i går mødte dem til den premieren på den nye sæson af "Paradise Hotel".
- Det kører, vi boller stadig meget, lød det fra Regitze.
- Det kører rigtig godt, ja. Jeg er ved at komme i træning nu. Jeg behøver ikke at hakke ét samleje over i tre, nu kører den bare, bakkede Lenny op.

Reaktionerne på parrets pornoeventyr var mange, og især "Paradise"-veninden Christel Trubka var meget imod, at Lenny nu knaldede for rullende kameraer.
Den noget alternative karriere har dog ikke fået deres respektive familier til at afskrive Lenny og Regitze.
Om en uge skal den 39-årige realitylegende nemlig holde jul med sin nye svigerfamilie for første gang.
Det er med stor middag, dans om juletræet og hele molevitten.
- Det bliver spændende med en stor familie, det er jeg ikke vant til, forklarede Lenny.