Reality29. januar 2020

Lenny bekræfter: Ser Melina igen

Efter at have været fra hinanden i en måned, er Lenny Pihl og Melina Buur begyndt at genoprette deres forhold til hinanden
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/paradise_hotel_praemiere_276_2sl9217.jpg_0.jpg
 Foto: Søren Lamberth

De virkede som et perfekt par, da de i starten af januar afslørede, at de var gået fra hinanden.

Nu ser det ud til, at Lenny Pihl og Melina Buur er ved at finde melodien igen.

Det fortæller Lenny til SE og HØR.

- Vi er begyndt at se hinanden igen. Men lige nu tager vi det stille og roligt og ser, hvad der sker, lyder det fra den tidligere "Paradise Hotel"-vinder.

Samtidig fortæller han, at den seneste måned har været kaotisk for både ham og Melina.

- Der har været meget kaos, og det er jo ikke alt, som man ser. Vi har jo også et privatliv, som vi prøver at holde så meget fast i som muligt.

På de sociale medier har Lennys fans de seneste dage kunnet se, at Melina og Lenny var begyndt at hænge ud sammen igen.

- Nu var vi jo gået fra hinanden, og jeg fik noget luft. Men jeg savnede hende jo, fortæller han og fortsætter:

- Nu kommer hun bare lige og spiser min gode mad en gang imellem.

Selvom parret er begyndt at se hinanden igen, så er de dog ikke officielt kærester endnu.

Artiklen fortsætter efter billedet

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/lenny1.jpg
 (Foto: Aller Media)
Lenny er ved at finde melodien med Melina Buur igen. (Foto: Thomas Laursen)

Lenny og Melina har dannet par siden sensommeren. Kort efter jul gik de fra hinanden, men nu er de altså ved at finde sammen igen.

Sponsoreret indhold