Reality28. august 2022

Leif fra “Landmand søger kærlighed”: Elsker en go’ røv

Den 58-årige fynbo mener selv, at han bare siger det, som andre tænker, når han roser en flot kvindekrop
Selv om 16-årige Oscar er en god ven, så håber Leif, at der også kommer kvindeligt selskab på gården på Nordfyn.
Selv om 16-årige Oscar er en god ven, så håber Leif, at der også kommer kvindeligt selskab på gården på Nordfyn.
 Foto: Søren Jul Lamberth

Tårer, grin og kække kommentarer.

De tre ord beskriver meget godt essensen af Leif Olsen fra “Landmand søger kærlighed”.

– Jeg vil være mig selv og være ærlig hele vejen, lover den 58-årige fritidslandmand fra Nordfyn.

Ærlig er Leif også, når han fortæller, hvordan han foretrækker en kvindekrop.

– Jeg har aldrig lagt skjul på, at kvinder gerne må have former, og at jeg godt kan lide en god røv, siger den sympatiske landmand.

– Jeg synes ikke, jeg er lummer. Hvor andre tier stille, der siger jeg nok bare tingene, kommer det med et smil fra Leif, der ikke prøver at skjule sin begejstring for det modsatte køn.

Det blev Anne, Lise og Tina, der fik lov at flytte ind på gården​​​​​​​.
Det blev Anne, Lise og Tina, der fik lov at flytte ind på gården.
 Foto: TV2

– Det er et datingprogram. Og øjet spiser først – så jeg har fotograferet kvinderne ud af øjenkrogen, erkender Leif, der hurtigt fik en favorit blandt kvinderne.

– Jeg synes, kvinder er flotte og pæne. Hvis det er lummerhed, så er jeg lummer, men jeg mener det, slår den charmerende og følsomme mand fast.

Da SE og HØR besøger Leif på hans hobbylandbrug bliver øjnene blanke undervejs.

– Mit liv har bare kørt, men så blev jeg 50 år. Og så kom indmeldelsen til ældresagen og pølle-testen, hvor vi skal screenes for kræft, siger Leif og griner.

På gården er der høns og køer. Men der er også bær, frugt, kartofler og andet godt til ganen.
På gården er der høns og køer. Men der er også bær, frugt, kartofler og andet godt til ganen.
 Foto: Anders Brohus

Der var dog flere og mere alvorlige ting, som fik Leifs verden til at krakelere.

– I 2014 døde min mor, og så blev jeg skilt i 2016. Der kom et lille hak, og jeg mistede en del kontakt til mine børn, efter vi blev skilt, da børnene flyttede med deres mor, forklarer Leif, der har en søn på 23 år, som han ser i dag, og en datter på 18 år, som han ikke har kontakt til.

Han håber, at kontakten genopstår en dag, da savnet af hende fylder hver dag.

– I 2018, døde min far. Så indenfor fire år mistede jeg meget af mit nære netværk, som gør en tryg. Det har været hårdt, siger den følsomme mand, der atter får tårer i øjnene.

Leif bliver tydeligvis træt af sig selv, når det sker, men han har også erkendt, at det ikke er noget, han kan styre.

– Jeg prøver på at gemme det lidt væk og træner mig selv i at lade være, men man kan ikke snyde sin hjerne. I udsendelserne synes jeg, det bliver lidt for meget med tårer, men man får så mange personlige spørgsmål og det rusker lidt rundt i en, siger Leif.

– Mit bagland er skrumpet lidt ind de seneste år, så jeg savner en, at have tosomhed sammen med.
– Mit bagland er skrumpet lidt ind de seneste år, så jeg savner en, at have tosomhed sammen med.
 Foto: Søren Jul Lamberth

Efter Leif blev skilt for seks år siden, har der været lidt stille på gården.

– Jeg savner tosomhed og kys og kram, siger Leif.

Der har været et par kvinder i hans liv, men selv om den snaksalige fyr har nemt ved at skabe kontakt, så har det ikke været let at finde en, som ville nyde livet på landet med ham.

– Mange tror, at det med at bo på landet bare er arbejde, siger Leif.

Og der har også været meget arbejde i hans liv. Udover at være, Koordinerende teknisk serviceleder – eller pedel – som man kaldte det i gamle dage. Så driver Leif også sit hobbylandbrug, og han er aktiv i lokalsamfundet og borgerforeningen.

– Jeg har droslet ned. Det vigtige er tosomheden og fællesskabet med et andet menneske, kommer det fra landmanden.

Leif er stolt over, at 42 kvinder fandt ham så interessant, at de sendte ham et brev.
Leif er stolt over, at 42 kvinder fandt ham så interessant, at de sendte ham et brev.
 Foto: Søren Jul Lamberth

Hvorvidt Leif finder kærligheden blandt de tre kvinder, er endnu en hemmelighed. Men uanset hvad, har han fået en oplevelse for livet.

– Bare vent til de sidste programmer kommer. Jeg glæder mig som et lille barn, teaser Leif.

Du kan følge ham og de andre landmænd på TV 2 hver tirsdag klokken 20.s Leif.

Sponsoreret indhold