Reality24. september 2022

Lars Rasmussens adhd gik i udbrud: Manglede min medicin

Den tidligere håndboldspiller blev som den første kendis pillet ud af militærprogrammet – og det var svært at acceptere for fløjflaben
Lars Rasmussen
Lars Rasmussen, 46, fik kun tre dage i “Korpset”, før instruktørerne fandt den tidl. håndboldspiller for larmende og sendte ham hjem.
 Foto: Kasper Wenstrup

I syv år har den tidligere håndboldfløj Lars Rasmussen holdt sin adhd og Asperger i skak med medicin, men under optagelserne til TV 2-programmet “Korpset” kom raseriet fra gamle dage op til overfladen igen.

Det var dog ikke kun fordi, “lille-Lars” blev presset til det yderste af de tre jægerinstruktører, at han under en orienteringsmarch kom til at udbryde, at han var “ved at komme der, hvor jeg slår en ihjel”.

– Planen var, at jeg skulle have min medicin af vores læge, når vi var ude i marken – men det viste sig ikke altid at være muligt, da der ikke altid var en bil med lægen i nærheden, fortæller Lars Rasmussen, 46, til SE og HØR.

Lars Rasmussen
Fløjen holder i dag foredrag om sin transformation og “usynlige fjende”, som han kalder sine sygdomme.
 Foto: Kasper Wenstrup

– Jeg skal have min medicin hver dag i resten af mit liv. Morgen, eftermiddag og på lange dage også om aftenen.

Det var desværre ikke altid muligt under programmet – og derfor eksploderede jeg, lyder det fra Lars.

Tog affære

– Der var situationer under programmet, hvor jeg måtte optage scener uden min medicin – eller hvor den ikke havde startet sin virkning optimalt endnu, da der går ca. 30 minutter, før den har effekt i kroppen, forklarer ekslandsholdsspilleren, som tog affære.

Lars Rasmussen
– Hvis du beder mig om at løfte en træstamme, så siger jeg: “Skråt op!”. Det var vanvittig hårdt, pruster EM-vinderen.
 Foto: Lars E. Andreasen/TV 2

– Jeg har haft en meget lang dialog med TV 2 omkring klipningen af mig, da jeg følte, der kun var fokus på de dårlige sider af mig, og samtidig var de gode sider af mig klippet væk.

Men her på den anden side har jeg fået flere hundrede positive beskeder, og jeg erkender, at jeg nok har haft lidt for meget fokus på det negative og fortrængt de gode ting, som faktisk er med, forklarer Lars, som i månedsvis frygtede, at Danmark skulle se ham “uden medicin”.

Far dødeligt syg

Strabadserne på Bornholm blev heller ikke nemmere af, at Lars Rasmussens far blev indlagt og opereret for kræft, lige som optagelserne skulle til at gå i gang – og dermed var den perfekte cocktail for et nedbrud en realitet.

– Det hele ramlede. Jeg erkender 100 procent, at jeg fyldte meget. Jeg var frustreret over det uvisse, men der var også andre ting, der lå bag.

Lars Rasmussen
I dag er Lars Rasmussen glad for sin deltagelse i “Korpset”, men i flere måneder var han bestemt ikke tilfreds med forløbet.
 Foto: Kasper Wenstrup

Og jeg blev chokeret over, at jeg røg ud som den første efter bare tre dage i “Korpset”.

Jeg hader, at jeg ikke kunne levere det, som jeg selv havde forventet, at jeg kunne, siger den tidligere landsholdscharmør, som forberedte sig fysisk ved at gå 16 kilometer fra Herlev til Stenløse og tilbage igen om natten med pandelampe og 30 kilo på ryggen.

Håndbolden har Lars Rasmussen lagt på hylden efter sit seneste trænerjob i KIF Kolding, og han lever i dag bl.a. af at holde foredrag om den adhd og Asperger, som han normalt holder nede med medicin.

– Jeg har lært nogle nye sider af mig selv, som jeg i de seneste syv i år ikke troede, jeg ville se igen.

Jeg hører måske ikke til i Jægerkorpset – og instruktør Rune hører nok heller ikke til på en håndboldbane – men det er ikke ensbetydende med et nederlag.

Sponsoreret indhold