Reality28. september 2021

“Landmand søger kærlighed”-Christian: Derfor valgte jeg Regitze fra

I aftenens afsnit af “Landmand søger kærlighed” var Christian på gruppedate, og da dagen var omme, skulle han vælge, hvilke tre piger der skulle flytte ind på hans gård
https://imgix.seoghoer.dk/landmand_4_2.jpg
 (Foto: TV 2: Dario Kozuh)

I sidste ende endte det med at være Regitze, der trak det korteste strå, og over for SE og HØR uddyber han, hvorfor det netop blev hende, der ikke kom videre i datingprogrammet:

- Det er i og for sig et lidt tyndt grundlag at vælge ud fra. Dengang jeg var ude at snakke med hende, der lagde hun meget vægt på - de for mig at se - praktiske ting i det. Der tænkte jeg, det var nok ikke dét, der skulle være argumentet for, at vi skulle vælge hinanden. Det er nok bare mavefornemmelsen i virkeligheden, forklarer landmanden.

- Jeg syntes, hun var supersød, og var det en, jeg bare skulle sidde og sludre med en dag til en fest eller et eller andet arrangement, så er det en person, man synes er vældig flink. Men i det her er man jo nødt til det, selvom der ikke er så meget at gå efter, tilføjer han.

Da Christian og Regitze er på tomandshånd i programmet taler de blandt andet om, at hun vægter økologi højt, mens Christian er konventionel landmand:

- Det er overhovedet ikke derfor, jeg vælger hende fra, slår han fast og tilføjer:

- Hun er ikke i den der veganer-hippie-tendens, for havde hun været det, så havde det kunne være grund til, at det var én, jeg ikke ville kunne leve sammen med. Det var mere sagt i en joke, at vi skulle handle ind hver for sig.

Overordnet føler Christian, at programmet er tro med at fremstille, hvordan de forskellige dates forløber, men der er en episode, han ikke kan genkende:

- I det store hele synes jeg, det matcher rigtig godt. Det sjove er i de speeddates, der er det lidt klippet som, at ved den ene af dem er der sådan lidt mærkelig stilhed med, og det faktisk hende på speedatesene, som jeg selv synes, snakken havde flydt allerbedst. Og vi grinte rigtig meget der. Det kunne jeg ikke lige genkende.

Om Christian finder kærligheden kan du se i “Landmand søger kærlighed”, som vises tirsdag på TV 2 og TV 2 PLAY.

Sponsoreret indhold