Se billedet: “For lækker til love”-Kay er blevet far til lille søn

(Foto: All Over)

Lørdag blev reality-parret Kay Hansen, 32, og Mille Lentz, 23, beriget med et nyt familiemedlem. Her nedkom 23-årige Mille Lentz, der blandt andet har deltaget i ”Paradise Hotel”, med parrets første barn, en lille velskabt søn.

Den lykkelige begivenhed har parret delt på både Facebook og Instagram.

- Jeg er så stolt af dem begge, skriver den nybagte mor som kommentar til et billede, der viser Kay med sin nyfødte søn på armene.

jeg er så stolt af dem begge

Et billede slået op af Mille Lentz (@millelentz) den

Den lille purk vejede ifølge MX.dk 3.570 gram og kom til verden lørdag lige før klokken 20.00.

Parret blev kærester den 1. januar 2016, og familieforøgelsen er dermed kommet hurtigt. 1. september sidste år afslørede parret, at der var en lille ny på vej.

Lørdag meldte han så sin ankomst.

Nyt liv i vores liv den 24-01-2017 19+6

Et billede slået op af Kay Hansen (@kayreality) den

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close