Reality23. april 2020

Kyle Richards har overvejet at droppe "Real Housewives"

Hun har været med i 10 sæsoner af "Real Housewives of Beverly Hills", men hun har ofte overvejet at droppe sin deltagelse i programmet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/rhobh-season-10-16x9-sans-logo.jpg
 Foto: Bravo

Det er ingen hemmelig, at realityshowet "Real Housewives of Beverly Hills" er fyldt med drama og konflikter imellem de berømte fruer.

Men hvorfor dropper de ikke bare at deltage i programmet, når konflikterne igen og igen blusser op?

Det spurgte SE og HØR Kyle Richards om, da vi fangede hende på en telefon fra Beverly Hills.

Har hun overhovedet overvejet at droppe sin deltagelse i det populære realityprogram?

- Åh ja, mange gange, lyder det hurtigt fra Kyle.

Det er blandt andet de mange måneder det tager at filme en sæson af programmet, der har fået Kyle Richards til at overveje sin deltagelse.

- Vi har kun fri en måned om året, og det er efter, vi har optaget reunion-afsnittet. Så har vi en måned fri, og så begynder vi at optage igen, fortæller Kyle til SE og HØR og fortsætter:

- I den måned har jeg altid været klar til at droppe det, men så når vi kommer tættere på, tænker jeg, at jeg skal blive ved.

Artiklen fortsætter efter billedet

https://imgix.seoghoer.dk/mega304625_014.jpg
 Foto: MEGA

Kyle Richards har som den eneste været med i alle 10 sæsoner af "Real Housewives of Beverly Hills". (Foto: MEGA)

Ideen om at droppe "Real Housewives" er en tilbagevendende begivenhed for stjernen.

- Det sker hvert eneste år, og jo sværere sæsonen har været, desto mere tænker jeg, at jeg ikke kan klare det mere.

- Jeg tror, at vi alle har haft lyst til at droppe det på et eller andet tidspunkt.

En anden slags drama

"Real Housewives of Beverly Hills" har budt på masser af drama de seneste ti år, men ifølge Kyle Richards har dramaet ændret sig.

Det er der specielt én grund til.

I de første fem sæsoner af "Real Housewives of Beverly Hills" var hendes søster, Kim Richards, nemlig også en fast del af castet, og det gjorde det svært at håndtere.

Artiklen fortsætter efter billedet

https://imgix.seoghoer.dk/mega5677_048.jpg
 Foto: MEGA

Kyles søster, Kim Richards, dukker stadig op i "Real Housewives of Beverly Hills" en gang imellem, men hun er ikke længere en fast del af programmet. (Foto: MEGA)

- Der har altid været drama, men nu er det en anden slags drama, nu hvor min søster ikke er med i showet længere, fortæller Kyle og fortsætter:

- Nu er der drama mellem venner og drama mellem fruerne, og ikke drama i min egen familie, for det var ret udfordrende for mig. Det er ikke så hårdt for mig personligt mere, som det var, da min søster var med i programmet.

Noget af det, der også gør det svært, er, at dramaet fortsætter, når kameraerne slukker.

- Det er jo heller ikke sådan, at vi lægger det på hylden, når vi går hjem fra job, det er jo vores liv, og det er selvfølgelig svært, lyder det fra Kyle Richards.

Den nyeste sæson af "Real Housewives of Beverly Hills" kan ses på streamingtjenesten hayu lige nu.

Sponsoreret indhold