Reality7 timer siden

Kom helt tæt på Elvira og Mortadas store dag

Deler nye detaljer fra Elvira Pitzners romantiske bryllup i Sydfrankrig - men moderens fravæ kaster stadig skygger over festen

Sådan blev de gift

LÆS OGSÅ: - Du er i vores hjerter

Diamantdatteren og hendes nye mand sagde i sidste uge ja til hinanden.

Og skal man bedømme ud fra de mange billeder, som er sluppet ud, havde familie, venner og kameraer nogle herlige dage på det luksuriøse Château Fengari nær Bordeaux.

På ét af billederne ses Elvira, der nærmest lyser op i sin elegante, hvide brudekjole, mens hendes far, erhvervsmanden Hans Helmgaard Kristiansen, fører hende op ad gulvet.

Den stolte far iført klassisk mørkt jakkesæt og med synlig bevægelse i blikket.

Brudgommen, Mortada Haddad, stod klar i et perfekt skræddersyet jakkesæt, da vielsen fandt sted udendørs i slotshaven omgivet af grønne vinmarker og gamle træer.

Også bordene var dækket op til luksus. Gæsternes navne var sirligt broderet på servietterne, og menuen - skrevet i krøllet skråskrift - vidner om et måltid i verdensklasse.

Gæsterne fik serveret en forret bestående af kammuslinger og jomfruhummerhaler i hummersauce, efterfulgt af en hovedret med filet mignon af kalv og piquillo-creme.

Desserten var en decideret showstopper: en "Royal chocolate dome" med mørk chokolademousse og sprød feuillantine.

Midt i glamouren lurer dog også et stort fravær.

For Elviras mor, diamantdronningen Katerina Pitzner, glimrede ved sit fravær. Hun har siden brudt tavsheden og fortalt på Instagram, at hendes udeblivelse var efter aftale med datteren:

"Jeg ved, at nogle undrer sig over, at jeg ikke deltog i bryllupsarrangementet i går."

"Det er nu helt efter aftale med min datter," skrev hun.

Katerina oplyser samtidig, at heller ikke Mortadas forældre eller flere andre familiemedlemmer deltog og antyder, at produktionen af et tv-program kan have spillet en rolle.

Ifølge Katerina havde parret allerede tidligere gennemført to vielser - én i hver af deres respektive traditioner - og dette tredje bryllup var altså mere en offentlig fejring end en privat begivenhed.

Men trods sit fravær slår Katerina fast, at forholdet til datteren er intakt:

"Jeg taler jævnligt med Elvira dernedefra og ønsket både parret og alle andre nogle rigtig dejlige dage i smukke omgivelser."

Se alle de skønne billeder i galleriet i toppen af artiklen.

Sponsoreret indhold