Reality16. december 2022

Knust: Amanda Mogensen er blevet single

"Ex on the Beach"-stjernen Amanda Mogensen er igen blevet single. Hun og nu ekskæresten har ellers kæmpet hårdt for at få forholdet til at fungere
Amanda Mogensen
Amanda Mogensen er igen ledig på kærlighedsmarkedet.
 Foto: Kaspar Wenstrup

I knap to år har "Ex on the Beach"-deltageren Amanda Mogensen haft en kæreste, som hun har holdt skjult for offentligheden.

Reality-stjernen har kun omtalt sin udkårne som "M". Nu er de to gået fra hinanden, selv om de har prøvet hårdt på at få tingene til at fungere.

- M og jeg gik fra hinanden i august og prøvede igen, skriver Amanda på sin Instagram-story.

- Men vi er ikke sammen, jeg er flyttet og er i gang med at finde ud af, hvad jeg skal gøre med bolig, adresse og diverse.

"Ex on the Beach"-skønheden skriver, at hun har fået en del spørgsmål om hende og "M", og at hun nu har besluttet sig for at give svar.

Samtidig frabeder hun sig spørgsmål om hende og nu ekskæresten.

- Jeg ønsker bare ingen spørgsmål omkring ham. Jeg trækker vejret og er sikker på, at min tid nok skal komme en dag, så alt er godt, slår Amanda fast.

De to boede som sagt sammen og havde også en kat. Den bor nu hos "M".

- Han har Noni, da jeg ikke kan have ham med mig, forklarer Amanda.

Sponsoreret indhold