Reality2. april 2023

Klapper fuldstændig i: Her nægter Gyrith og Sina at udtale sig om Nikita Klæstrup og kæresten

Hverken “FBOY Island”-værten, Gyrith Cecilie Ross, eller deltager i programmet, Sina Stirnimann, ønsker at kommentere på forholdet
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Hør Gyrith og Sina fortælle i den nyeste episode af "Sladderministeriet".
 Video: Aller TV

Den danske version af “FBOY Island” har endelig fået premiere, og blandt fuck boys og nice guys gemmer der sig et efterhånden ret kendt ansigt.

Mikkel Christensen er nemlig en af de fyre, der skal bejle til kvinderne, Lady, Therese og Sina. Siden november sidste år har han dog været at finde arm i arm med Nikita Klæstrup, tilrettelægger på “FBOY Island”, når de to har optrådt sammen på diverse røde løbere eller gladelligt har vist deres kærestetatoveringer frem.

Ikke alle ønsker dog at kommentere på forholdet mellem de to.

Hverken Gyrith Cecilie Ross, som er vært på programmet, eller Sina Stirnimann, som således er blandt de kvinder, der skal forøge at lure, om fyrene ønsker at finde kærligheden, eller om de i virkeligheden blot er interesserede i den store pengepræmie på intet mindre end 250.000, kan finde mere end en lille håndfuld ord frem:

– Helt ærligt, så tror jeg faktisk ikke, jeg har helt vildt meget at sige om det, lyder det fra Gyrith, da hun og Sina gæster SE og HØRs “Sladderministeriet”.

– Det tror jeg heller ikke, jeg har, stepper Sina i.

Gyrith Cecile Ross er vært på den danske version af "FBOY Island", mens Sina Stirnimann er en af de tre kvindelige hovedpersoner, der skal forsøge at lure fyrenes hensigter.
Gyrith Cecile Ross er vært på den danske version af "FBOY Island", mens Sina Stirnimann er en af de tre kvindelige hovedpersoner, der skal forsøge at lure fyrenes hensigter.
 Foto: Kaspar Wenstrup

“FBOY Island”-vært venter barn med deltager

Umiddelbart er det ikke helt fremmed for Gyrith, at kærligheden pludselig opstår på settet.

Det er dog ikke, fordi hun selv har kastet sin kærlighed på en af bejlerne fra “FBOY Island” – men det har hendes svenske kollega til gengæld.

– Jeg kan jo forstå, at den svenske vært ikke alene har valgt at date en af “FBoysne”, men også er blevet gravid med en af “FBoysne”, fortæller Gyrith i “Sladderministeriet”.

Hør Sina og Gyrith fortælle i videoen øverst i artiklen.

Du kan også se hele episode 21 af "Sladderministeriet" med Sina Stirnimann og "FBOY Island"-vært Gyrith Cecilie Ross som gæster i videoen her:

Eller lytte til afsnittet som podcast her:

Sponsoreret indhold