Reality21. september 2022

Kira Smed smidt ud af villaen: Jeg har fundet min true love

Selv om det kun blev til fire afsnit, før Kira Smed blev smidt ud af "True Love", har hun alligevel fundet en helt særlig person
Kira Smed nåede ikke meget, for hun blev sendt hjem allerede i afsnit 4 af "True Love".
Kira Smed nåede ikke meget, for hun blev sendt hjem allerede i afsnit 4 af "True Love".
 Foto: Mikael Rieck

Hun havde håbet, at Nicolai ville vælge hende i kærlighedsceremonien, men hurtigt stod det klart, at både Kira Smed og Hjørdis Kiara Zachariassen skulle forlade "True Love"-villaen efter kun fire afsnit af realityprogrammet.

Alligevel fortæller 29-årige Kira Smed nu, at hun HAR fundet sin true love.

For selv om det for seerne godt kan se ud, som om hun og Nicoline havde det svært med hinanden, så er de to blevet meget tætte.

– Det er klippet, som om jeg ikke kan lide Nicoline, men der har aldrig været noget. Bare fordi vi ville den samme, skulle ingen være uvenner over det. Hun er den, jeg snakkede mest og bedst med af pigerne, og det gør jeg også herhjemme, siger Kira Smed til SE og HØR.

Artiklen fortsætter under billedet …

Nicoline og Kira til "True Love"-premiere.
Kira Smed er glad for, hun har mødt Nicoline i "True Love"-villaen.
 Foto: Mikael Rieck

– Jeg ville ikke have undværet Nico derinde eller herhjemme, hun er min true love. Vi har det rigtig godt i dag, der er ingenting der, heller ikke mellem Marcus og mig. Vi snakkede hurtigt om, at vi var veninder, og at vi begge var derinde for kærligheden.

Vent og se

Om Kira Smed også har fundet den romantiske kærlighed siden optagelserne, vil hun dog ikke ud med.

– Det må I jo vente og se, svarer hun kryptisk.

Hun fortæller dog, at hun knap havde forladt "True Love"-villaen, før hun kontaktede en tidligere flirt hjemmefra.

– Jeg skrev med en, inden jeg tog af sted. Og ham skrev jeg til som det første, da jeg kom ud i bilen, griner Kira Smed.

– Men vi ses ikke længere.

Sponsoreret indhold