Kim Kardashian afslører: Koster kassen at se sådan ud

LÆS OGSÅ: Kim Kardashian chokerer: Har klippet håret HELT kort
Det er ikke billigt at holde sig lækker som Kim Kardashian.
Reality-stjernen har nemlig løftet sløret for, hvor dyrt det egentlig er at se perfekt ud døgnet rundt – og prisen er astronomisk.
I podcasten "Call Her Daddy" blev den 44-årige SKIMS-boss konfronteret med spørgsmålet om, hvad hendes årlige udgifter til hår og makeup løber op i.
Og svaret fik selv værten Alex Cooper til at spærre øjnene op.
Kim indrømmede blankt, at hun formentlig bruger omkring én million dollars – svarende til knap syv millioner kroner – på sin skønhedsrutine hvert år.
Men realitystjernen har en smart strategi for at holde udgifterne nede på den private konto.
- Hvis jeg filmer mit show, så betaler de for det. Hvis jeg arbejder, så betaler de for det. Så jeg prøver at få det hele betalt, så jeg ikke personligt skal betale for det, forklarede hun.
Kim måtte dog indrømme, at hun ikke har det store overblik over, hvad tingene rent faktisk koster.
Da Cooper foreslog, at det måske var tale om et sekscifret eller syvcifret beløb, svarede Kim:
- Det kunne være en million dollars. Ved du hvad? Jeg tror ikke, jeg ville blive overrasket over det.
Bag Kims polerede look står et hold af professionelle stylister, herunder den kendte frisør Chris Appleton og makeup-artisten Mario Dedivanovic, som ofte dukker op i hendes realityshow "The Kardashians".
Senest vakte Kim opsigt under Paris Fashion Week, hvor hun dukkede op med en kort, mørk paryk, der mindede om mor Kris Jenners ikoniske frisure.